Podcast: Livet! Sjældent leves to liv ens

Podcasten Livet!

Videnscenter for Velværdsteknologi har podcast-serien Livet!, hvor de hver episode ser på liv, hvor udfordringer præger hverdagen. Dette gælder både liv, hvor man er født med udfordringer og liv, hvor udfordringerne opstår senere i livet.

En af deres nyeste episoder handler om sanserne og er optaget hos CareNet-medlem Wellness Nordic. I episoden medvirker to ergoterapeuter, Louise Knudsen og Tina Skorup, der deler deres viden om sanserne, deres betydning for trivsel, og hvordan man kan påvirke adfærd gennem sanserne. Louise og Tina er begge udannede ergoterapeuter og ansat ved Wellness Nordic, og til dagligt underviser og vejleder de i sansestimulering inden for det pædagogiske og sundhedsfaglige område. De kommer bl.a. både rundt til bosteder, institutioner, plejecentre, og hospitaler.

De to podcast-værter, Lars og Mikkel, har talt med Louise og Tina om, hvor vigtige sanserne er for menneskers trivsel og livskvalitet samt om, hvordan man kan påvirke adfærd gennem stimuli til sanserne.

Hvad er sansestimuli?

- Man kunne jo næsten få lyst til at sige, hvad er ikke sansestimuli. Hvis vi vender det lidt på hovedet, så bliver vi mennesker jo i virkeligheden stimuleret og påvirket af alt, så man kan sige at den verden vi er i, den stimulerer os på vores sanser, fortæller Louise mens Tina fortsætter:

- Man kan sige, at sanserne styrer vores adfærd. Vi er afhængige af vores sanser – vi bruger vores sanser til at orientere os i verden. Det er sanserne, der styrer vores adfærd, så hvis man har nogle sanser, der er overstimuleret, eller nogle sanser der er understimuleret, så kan man se det i adfærden.

Over- og understimulerede sanser

Vores sanser kan altså både være over- og understimulerede, og det kan komme til udtryk i vores adfærd. Berøringssangen er for eksempel typisk understimuleret ved patienter, der har været langtidsindlagte, og dette kan komme til udtryk i, at de griber fat i personalet. Når en sans er understimuleret, vil ens krop automatisk søge input fra en anden sans, så vi stadig kan bevæge os rundt i verden. Hvis ikke sanserne bliver stimuleret nok, kan det resultere i adfærd, der måske virker urationel.

Ergoterapeuten Louise fortæller bl.a. om et ”klassisk eksempel” på understimulering af bevægelsessansen på plejehjem, og hvordan dette kommer til udtryk gennem tilsyneladende irrationel adfærd, hvor de skubber til ting og personer i et forsøg på at stimulere en sans.

- De mangler den modstand, som vi kan få, når vi går – der får vi jo hele tiden de her input til vores knogler og vores led, og det får man ikke, hvis man sidder eller er meget siddende – så begynder de at lave adfærd, hvor vi tænker, det er meget problematisk adfærd, fortæller Louise og fortsætter:

- Eller også kunne vi tage en anden brille på og sige, hvad er det de kommunikerer lige nu? Fordi hele det her sanseadfærd jo er et unikt sprog, som vi er nødt til at lære og kende – og det er jo det, jeg tænker, at assistenter og hjælpere, og alle os der er på gulvet, vi skal være super dygtige til at have viden om det – fordi så kan vi begynder at være nysgerrige og stille nogle muligheder op, der kan hjælpe dem til at få det bedre.

Begge ergoterapeuter forslår flere forskellige ting, der kan hjælpe med sansestimulering, for eksempel kugletæpper- og puder, som går ind og stimulerer de sanser, som den enkelte har behov for, men de understreger også vigtigheden af, at få beboeren eller borgeren op at stå og gerne med ud og gå.

Sanseprofil

Ingen mennesker er ens, men vi er alle udstyret med sanser, så da ergoterapeuterne bliver spurgt om, hvor det giver mening at fokusere på dette i sundhedssektoren, er det korte svar: over det hele.

- Jeg kan ikke komme i tanke om et sted, hvor det ikke giver mening. Det er jo mennesker, og alle mennesker er udstyret med et sanseapparat, så der er ikke nogen steder, hvor det ikke er relevant. Det relevante er at finde det rette stimuli til det enkelte menneske, og det er det, der er hele sudokuen, og gør det super spændende.

Til at lokalisere de udfordringer den enkelte patient har, gør ergoterapeuterne brug af en sanseprofil. En sanseprofil gør det muligt hurtigere at konkludere, hvad ens adfærd er et resultat af, og altså vurdere hvilken sans der er under- eller overstimuleret.

- Det handler typisk om tolkning og at læse deres adfærd, for det kan være der de kommunikerer, fortæller Tina of fortsætter:

- Og så kan man se, hvis det er i psykiatrien, så tegner der sig ofte at der er en overvægt af dem, der skal beroliges, der er formålet mange gange at man vil reducere magt, tvangsanvendelser, og reducere medicinforbrug. Hvor, det kan være mange steder i psykiatrien, der er der måske nogle der er lidt sværere at få til at samarbejde, og der vil man så gøre nogle andre ting for at vække sanserne og få dem til at samarbejde.

Nonfarmakologi

Hertil nævner ergoterapeuterne bl.a. Nordic Sensi stolen som et redskab, de bruger, når den typiske antipsykotiske medicin ikke længere virker. Stolen har forskellige sensoriske programmer, der går ind og målrettet stimulerer de sanser, den enkelte har behov for.

- Det er bare et godt skud i bøssen på nonfarmakologi, fortæller Louise og fortsætter:

- Typisk inden for psykiatrien, så kommer der ofte patienter, der mærker voldsom uro og siger: ”jeg skal have noget PN nu.” Der er det ret kutyme, at man siger: ”vi prøver lige at gå ind i sanserummet først.” Så hele tanken omkring vi arbejder lige med sanserne, og så ser vi hvor meget ro det lige giver dig. Så kan det være, at det skal være i kombination med noget PN eller at det ikke gik, men det kan også være at det gjorde, og hver gang det fungerede godt, jamen så har man et nyt redskab man kan bruge.

Faren ved sanserum

Da snakken falder på sanserum, gør ergoterapeuterne opmærksomme på en af farerne ved disse.

- Faren ved at man har et sanserum er, at nu skal det bare bruges. Man glemmer at huske formålet med at tage patienterne med derind. Hvilket behov har den pågældende borger? Hvad skal vi opnå når vi får dem med ud? Hvilke sanser skal stimuleres? Det må ikke blive et bombardement. Er man udfordret på forskellige ting, så er det langt fra det der skal til, fortæller Tina.

Inden for sansestimulering er det altså vigtigt altid at have borgeren i tankerne, ligesom så mange andre steder. Man skal ikke bruge teknologien bare fordi den nu er tilgængelig, man skal bruge den, hvis det giver mening for borgeren.

Tips til succesfuld implementering af velfærdsteknologi

Louise har arbejdet med implementering i mange år, og hun har, ifølge hende selv, både haft succesfulde historier og lavet alle fejlene, hvor projektet er dødt, da hun gik ud af dørene. Hun har derfor følgende tips til virksomheder, der ønsker at implementere velfærdsteknologi succesfuldt:

- Det handler meget om at få fundet nogle ambassadører, og så handler det om at forstå at indflyvningstiden er lang, og det siger jeg både i accept og erkendelse af at hverdagene er hurtige derude, så derfor, hvis man som personale skal rumme at tage nyt ind, så er det her med sidemandsoplæring en rigtig god ide, fortæller Louise og fortsætter:

- Det kræver at der er en, der har forstand på det, og så laver man simpelthen de her sidemandsforløb – det kan man gøre – og så laver man sådan noget egenkontrol. Det laver vi jo inden for alt muligt. Så kan man tage temperaturen på, hvordan går det egentlig for os, fortæller Louise og afslutter:

- Læg ansvaret over til medarbejderen, og lad dem have indflydelse på tempoet, det er min opskrift på succeshistorier, det kræver så meget af en ledelse at stå ved det. Der er nogle dilemmaer derude – ledelsen skal med i det. Man kan ikke få medarbejderne til at implementere det selv, uden at have indflydelse på projektet.

I punktform kan dette altså blive til:

Podcasten kan findes her.