Siden marts har de trænet og fået masser af muskler. Og det går løs lige nu: Frem til 1. oktober bliver der for alvor trampet i pedalerne på tre plejehjem i Aabenraa Kommune. Her deltager beboerne nemlig i cykel-VM for plejehjem. Og der meldes om ’gode ben’ på plejehjemmene i Aabenraa.
Beboere fra plejehjemmet Grønningen i Tinglev, Bovrup Plejehjem og plejehjemmet Kirketoften i Løjt konkurrerer mod beboere på en lang række plejehjem i bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Canada og Island.
De ansatte kan også cykle med
Der bliver kåret verdensmestre for mænd, for kvinder og for afdeling/plejehjem. Derudover kåres bedste støtte og motivation - en titel som tildeles medarbejdere, der under VM har udmærket sig ved en høj aktivitet omkring cyklingen. Verdensmestrene bliver selvfølgeligt behørigt fejret og kronet som mester med en pokal.
Mesterskabet er en del af en større folkesundhedskampagne, som gennemføres i forbindelse med VM i landevejscykling, der afholdes i Bergen i september. Konkurrencen arrangeres nemlig af norskejede Motitech A/S og beboerne cykler på en særlig cykelløsning, Motiview, der er udviklet af Motitech. Motiview består af en motionscykel og en skærm, hvor beboerne ser film fra kendte områder.
Kilde: Magasinet Pleje
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.