Konferencen afholdes på Syddansk Universitets campus i Odense og byder på en omfattende oplægsrække af eksperter fra projektet samt en udstilling med teknologier udviklet i regi af Patient@home.
Til afslutningskonferencen vil forskere fra Syddansk Universitet, OUH Odense Universitetshospital, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet præsentere resultaterne af deres forskningsprojekter. De omhandler blandt andet løsninger indenfor rehabilitering og telemedicin samt anvendelse af robotter i plejesektoren.
Du kan også møde kommunale partnere, som vil fortælle om deres erfaring med afprøvning og test af de nye teknologier. Endelig vil Patient@home’s partnervirksomheder præsentere færdige teknologiske produkter, som minimerer presset på hospitalernes økonomiske og personalemæssige ressourcer samt øger patienters aktive medvirken og motivation til at tage ansvar for deres egen sundhed.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.