Pallas informatik har kompetence indenfor udvikling på åben platform, der gør det muligt at deres løsninger kan integreres til øvrige systemer, fx monitorer til måling af vitale værdier eller integration til kommunernes omsorgssystemer. Derudover laver de projekter inden for mobile løsninger, fuldautomatiske systemer til datamodtagelse, databehandling og -distribution samt registrerings– og beslutningsstøttesystemer.
Når Pallas Informatik udvikler en løsning, inddrages kunderne altid i udviklingen, således løsningen altid bliver tilpasset kunden. Aldrig omvendt. Det gælder både deres kunder i den offentlige sektor, herunder kommuner og hospitaler.
Pallas Informatik har udviklet en række digitale løsninger, som alle indgår i en sammenhængende familie af digitale oversigtstavler. Tavlerne fungerer og vises på storskærm såvel som på tablets og andre mobile enheder, hvor de understøtter kommunikation og information mellem medarbejdere, ledelse, afdelinger mm. Overblik er afgørende i en lang række arbejdssituationer, ikke mindst i sundhedsfaglige sammenhænge, hvor det i yderste konsekvens kan betyde forskellen mellem liv og død.
- Som en aktualitets- og kundestyret udvikler og leverandør af digitale løsninger til ældre-, pleje- og sundhedsområdet, der samarbejder med leverandører og andre aktører på området, ser vi CareNet som en yderligere mulighed for at have fingeren på pulsen, bidrage til feltet og udbrede kendskabet til Pallas Informatiks digitale løsninger, så vi til stadighed understøtter den faglige, organisatoriske og effektivitetsmæssige gevinst hos vores kunder, fortæller direktør Ole Bremholm Jørgensen
Netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz glæder sig til det nye samarbejde med Pallas Informatik:
-Vi er rigtige glade for at kunne byde Pallas Informatik A/S velkommen som nyt medlem. Pallas Informatik tilbyder interessante overbliksløsninger, som jeg vurdere vil være relevante for vores kommunale medlemmer, især inden for kvalitetssikring og dokumentation Pallas Informatik deltager i øvrigt med en stand på vores store konference Velfærdsteknologi anno 2017, som afholdes d.14 september 2017 i Odense. Her vil du kunne møde virksomheden og høre meget mere, slutter Anders Lyck Fogh-Schultz fra CareNet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.