CareNet-medlemmet GDV Technology står bag udviklingen af prisvindende Sore Protective Bed, en trykaflastende overseng, hvis testresultater har været positive. Sengens primærfunktion består af et elevationssystem, der kan vinkle siderne op til 85 grader: når borgeren ligger i sengen og siderne vinkles, vil borgeren langsomt og skånsomt flyttes rundt. Oversengen kan monteres på almindelige plejesenge, og er derfor nem at implementere på de forskellige plejecentre.
Et af de plejecentre, der har afprøvet den mekaniske overseng, er Seniorcenter Egegården i Gladsaxe. Her har man oplevet op til flere fordele ved anvendelse af den nyudviklede overseng; ud over forebyggelsen af tryksår ved trykaflastning, har deres prøveperiode vist, at sengen har givet borgeren en større grad af selvstændighed og bevægelighed:
- Borgeren fik ondt af at ligge statisk stille. Nu har vi afprøvet den automatiske vendefunktion i en måneds tid, og nu kan borgeren selv stå ud af sengen. Før var hun stiv i hele kroppen, når hun vågnede; nu er hun relativt mobil. Og hun har ikke oplevet at vågne under vendingerne, fortæller fysioterapeut ved Egegården, Stine Spangen.
Vedligeholdelse af borgerens funktionsevne er ikke den eneste positive sideeffekt ved oversengen. Sengen er ressourcebesparende – både i kraft af at den forebygger tryksår (danske regioner estimerer, at hvert tryksår koster 250.000 kr.), og i kraft af at personalet undgår tunge og krævende løft. Jessie Lykke, centerleder ved Egegården, udtaler:
- Sengen kan bruges til beboere, som skal liftes – her forbedres arbejdsmiljøet for medarbejderne, der ikke skal trække, skubbe og holde beboeren. Sengen kan gøre, at der kun skal bruges en medarbejder i stedet for to, og samtidigt er det mere nænsomt for beboeren.
Oversengen kan således være skånsom for patient såvel som plejer. Jessie Lykke fortsætter:
- Sengen kan også bruges til at ”omklamre” demente urolige borgere. Sengen kan sættes til at vende beboeren automatisk i løbet af døgnet.
Egegården i Gladsaxe er ikke det eneste center der har testet oversengen med positive resultater, op til flere repræsentanter fra forskellige plejecentre udtaler sig positivt om sengen og dens virkning.
Læs mere om GDV Technology og oversengen her
GDV Technology er medlem af CareNet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.