Øg fagligheden og spar tid: Sådan styrker du hjælpemiddelformidlingen i din kommune

I de danske kommuner varetages tildelingen af velfærdsteknologi og hjælpemidler ofte af ergo- og fysioterapeuter, men hvordan gøres dette bedst muligt? To af personerne bag en ny bog om hjælpemiddelformidling giver nu et indblik i en nyudviklet arbejdsprocesmodel for hjælpemiddelformidling.

Hvordan tildeler vi borgere hjælpemidler i dag, og hvordan kan vi gøre det bedre, så vi i højere grad rammer rigtigt, når vi kobler den enkelte borger med et hjælpemiddel?

Det er nogle af de spørgsmål, som Didde Neuchs Christensen, Centerchef hos Hjælpemiddelcentret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, og Rikke Pedersen, afdelingsleder for Specialrådgivningen hos Hjælpemiddelcentret i Københavns Kommune, forsøger at besvare i en ny bog med fokus på hjælpemiddelformidling.  

En systematisk tilgang

Hjælpemiddelformidling er for mange ergo- og fysioterapeuter et kendt begreb, som omhandler processen, hvor mennesker med nedsat funktionsevne rådgives og vejledes til at udvælge, anskaffe og/eller anvende et hjælpemiddel.

- Det handler i bund og grund om, at hjælpe en given borger til at kunne udføre hverdagsaktiviteter, som ellers ikke ville kunne udføres, hvis ikke et givent hjælpemiddel eller en velfærdsteknologi blev sat i spil for at kompensere for borgerens funktionsnedsættelse. Det overordnede spørgsmål er, hvordan man finder det rette match mellem borger og hjælpemiddel – set ud fra både borgerens behov, koblet til de omgivelser borger har, de produkter der er til rådighed og de lovgivningsmæssige bestemmelser. Og her er der en lang række parametre at forholde sig til, fortæller Didde Neuchs Christensen.

Grunden til, at bogen har relevans, er ifølge Didde Neuchs Christensen, at forståelsen og brugen af hjælpemiddelformidling i dag er forskellige fra medarbejder til medarbejder. Der er derfor brug for en mere systematisk tilgang til hjælpemiddelformidlingsprocessen, hvis eksempelvis nye medarbejdere skal kunne træde ind i arbejdet.

- Vi har skrevet bogen – som udløber af en tidligere udgave – fordi der er brug for en mere systematisk tilgang til processen. Vi har mange garvede ergo- og fysioterapeuter i branchen, som har processerne helt inde under huden, men hvad er det helt konkret, de gør, når de arbejder med en borger? Mange af dem kan ikke en gang selv sætte ord på det, og det gør det utroligt svært for nyansatte at træde ind i arbejdet. Derfor er der brug for en systematisering af processerne. Og det har vi skabt ved at tage udgangspunkt i garvede terapeuters arbejde for derefter at beskrive processen, så systematisk som muligt, fortæller hun.

Et konkret eksempel

Når man arbejder systematisk med hjælpemiddelformidling, handler det om at gå analytisk til værks fra start.  

Et ordentligt forarbejde er af stor vigtighed, og formår man at starte helt skarpt, så faciliterer det alle andre efterfølgende processer. Omvendt vil alle led i processen være sværere, hvis man ikke har lavet en ordentlig analyse fra starten af, påpeger Rikke Pedersen.

- Når en borger søger om et hjælpemiddel eller en velfærdsteknologi hos kommunen, startes en sag op. Allerede her skal man tage de analytiske briller på. Man skal forberede sig inden mødet med borgeren, for eksempel ved at spørge sig selv; Hvad har vi allerede af oplysninger på borgeren, og hvad er det borgeren helt konkret siger og efterspørger? Lav en generel aktivitetsanalyse til en start, som efterfølgende fortsætter over i en specifik aktivitetsanalyse. Alt efter hvor kompleks ens borgers situation er, jo vigtigere er oplysningerne, fortæller hun.

Et eksempel på dette kunne være en borger, som gerne vil kunne gå ud for at handle på egen hånd. Borgeren har måske problemer med at gå og vil derfor efterspørge en rollator. Her er det vigtigt, at man ikke bare tager en borgers forslag for gode varer. Man skal være tro mod sin analyse, og laver man den ordentligt, så kan man foretage et oplyst produktvalg ud fra konkret data.

- Hvis en borger med funktionsnedsættelse ønsker hjælp til at kunne gå ud for at handle på egen hånd, hvad gør man så? Først og fremmest spørger man sig selv om, hvad borgeren kan i forvejen, og hvad det helt konkret indebærer at kunne handle på egen hånd. Man skal kunne rejse sig op, tage tøj og sko på, eventuelt gå ned ad en trappe. Derudover skal man transporteres hen til supermarkedet, man skal kunne nå tingene på hylderne, betale og komme hjem igen med sine varer, som også skal på plads, forklarer Rikke Pedersen og fortsætter:

- Med den forhåndsviden kan du spørge din borger om de rigtige ting fra starten. Hvilke af ovenstående ting kan borgeren klare på egen hånd, og hvilke kan borgeren ikke. Tit og ofte afleder det også andre udfordringer, der er vigtige at fokusere på. Måske kan en borger handle på egen hånd blot ved hjælp af en rollator, men hvis borgeren i første omgang ikke kan komme op af stolen hjemme i dagligstuen, så skal der også et andet hjælpemiddel til. Kan man ikke rejse sig fra stolen, kan man så selv klare toiletbesøg og så videre. Alt dette – samt hvordan man kan løse det – skal man forholde sig til løbende i processen. Det er desuden noget af det, man tilføjer ved at systematisere processen – man får et større indblik i helheden.

Den videre proces – kvalitet og økonomisk vinding

Alt ovenstående skal kobles ind i den betydningsfulde aktivitetsanalyse, hvor man ser nærmere på de aktiviteter, en borger har udfordringer med – og dermed også behov for hjælp til at klare.  

Derpå kommer produktanalysen, hvor man samler alle behov og ser nærmere på, hvilke hjælpemidler der kan være med til at opfylde borgerens behov. Aktiviteterne, som skaber udfordringer for den enkelte borger, kobler sig med andre ord til produkterne, og netop derfor er de første trin af analysen så vigtige, påpeger Didde Neuchs Christensen.

- Fejler man i aktivitetsanalysen, vælger man et produkt på et forkert grundlag. Sker det, vil det tit og ofte føre til, at borgeren ikke gider bruge produktet eller henvender sig på ny for at få rettet op på fejlen. Dette vil i sidste ende koste kommunen flere ressourcer end nødvendigt – ligesom det ikke ligefrem styrker livskvaliteten for borgeren. Omvendt vil der – med en ordentlig systematik i arbejdet med hjælpemiddelformidling – være mange positive effekter at hente – både økonomisk og i kvaliteten af den service kommunen leverer, fortæller hun og fortsætter:

- Det er en dynamisk proces, hvor man løbende hopper frem og tilbage mellem faserne – ligesom man løbende skal have de lovgivningsmæssige elementer for øje. Alt efter hvor garvet man er i sit arbejde, jo mere dynamisk kan man være. Til en start vil det føles som om, at man bruger meget tid på det analytiske arbejde, men samlet set sparer du tid, når det systematiseres. Arbejdsprocessen effektiviseres, og der sker færre fejl i matchet mellem borger og hjælpemiddel. Det giver nogle mere tilfredse borgere og så bruger man færre ressourcer på at rette op på fejl. Der er både tid og penge at spare med en mere systematisk tilgang til processerne, fordi man sørger for det rette match mellem borger, aktivitet og hjælpemiddel første gang. Men det vigtigste er at systematisk hjælpemiddelformidling højner kvaliteten i sagsbehandlingen – ligesom det gør det lettere for nye medarbejdere at træde ind i arbejdet. Der er derfor også tale om et godt ledelsesværktøj ift. at højne fagligheden, slutter Didde Neuchs Christensen.