I Odense Kommune har man netop lanceret en ny elektronisk måltidshåndbog fyldt med viden og inspiration for både borgere og medarbejdere.
I Min Måltidshåndbog er der blandt andet lækre og nemme opskrifter på morgen-, frokost og aftensmad samt desserter og bagværk, information om spisefællesskaber og inspiration til, hvordan man skaber hyggelige måltiderm, information om kroppens behov og de forandringer, der sker i kroppen, når den bliver ældre samt gode råd til hvad man selv kan gøre, hvis sygdom påvirker appetitten.
Den nye elektroniske håndbog har et sundheds-, forebyggelses- og rehabiliteringssigte, idet den skal bidrage til, at borgerne selv kan have fokus på egen sundhed og forebyggelse. Den kan bruges af private borgere samt medarbejdere i det rehabiliterende samarbejde med borger og pårørende om mad, måltider og ernæring. Dermed er Min Måltidshåndbog også med til at udfolde værdierne i Odense Kommunes mad- og måltidsstrategi: 'Sammen om bedre måltider', skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Det er Mad og Måltider, Odense Kommune der står bag håndbogen.
Kilde: Magasinet Pleje
Odense Kommune er medlem af CareNet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.