Nyt studie viser værdien af døgnrytmelys på plejehjem

Interessen for at forbedre de fysiske omgivelser i sundhedssektoren gennem investeringer i nye teknologier er stødt stigende. Døgnrytmelys er blandt andet en af de teknologier, som i stigende grad prioriteres i nye byggeprojekter, fordi forskning hidtil har slået fast, at det har en positiv effekt på både patienters og personales trivsel og sundhed.

Nu går et nyt Ph.d.-projekt skridtet videre og undersøger betydningen af implementering og personalets oplevelse med at skabe succes med døgnrytmelys. I projektet indgår både plejehjem og hospitaler, herunder det nye Neuro Center på Rigshospitalet. Døgnrytmelys-løsningen som projektet undersøger, er udviklet af CareNet-medlem Chromaviso, og indeholder både døgnrytmelys og implementering.

De første resultater

De første resultater er netop blevet publiceret på den internationale konference: ACM International Conference on Information Technology for Social Good (GoodIT), i en særudgave for 2021. Resultaterne omhandler studiets første undersøgelsessted, Ålholmhjemmet, som er et plejehjem i Hillerød Kommune, der ligeledes er medlem af CareNet.

- Studiet viser, at personalet overordnet er rigtig glade for døgnrytmelyset, og beskriver det som naturligt, varmt, blødt og komfortabelt at arbejde i, forklarer Kathrine Schledermann, som er ansvarlig for Ph.d.-projektet.

Samtidig peger hun på, at en væsentlig faktor for lysets succes er fleksibilitet.

- Vi ser i studiet, at det er afgørende for personalet at have mulighed for at justere på døgnrytmelyset, så det understøtter de forskellige arbejdsgange og behov på en afdeling. Gør lyset dét, er personalet meget villige til at anvende lyset aktivt i deres daglige pleje, hvilket kommer beboerne til gode, fortsætter hun.

I forhold til effekten på beboerne træder især én forskel frem i studiet, nemlig det generelle store problem med uro om natten.

- Nattevagterne på Ålholmhjemmet rapporterer en positiv reduktion i antallet af nattevandring blandt beboerne. Det kan forklares med for eksempel en forbedret søvnrytme, og den tydelige signalværdi som døgnrytmelyset har om natten, hvor lyset er ravfarvet, forklarer Kathrine Schledermann.

Lyset om natten i døgnrytmelyset er blåtfrit, og kaldes biologisk mørke, fordi hjernen opfatter det som nat. Derfor forstyrrer lyset ikke døgnrytme og søvn.

Studiet vækker opsigt i udlandet

Den videnskabelige artikel, som beskriver resultaterne, har opnået stor anerkendelse på grund af studiets nytænkende metode-mix.

Studiet er gennemført på real-life settings, og tager højde for den kompleksitet, der er i hverdagen på et plejehjem eller hospital. Nye metoder såsom kortsortering fra blandt andet anvendelses- og aktionsforskning er suppleret med klassiske spørgeskemaer og observationer.

- For at ny teknologi skal skabe den ønskede effekt, er det afgørende, at vi implementerer det med afsæt i brugernes hverdag. Døgnrytmelys skaber en forandring, og den skal personalet være bevidste om og motiveres til. Det ser vi i studiet, at de har været på Ålholmhjemmet. Her udtrykte de stor viden om lysets anvendelse og betydning, forklarer Kathrine Schledermann.

Læring

En af de læringer, som Kathrine Schledermann peger på i studiet, er vigtigheden af fleksibilitet, undervisning i døgnrytmelys og løbende opfølgning.

- Døgnrytmelys er en teknologi, som skaber forandring. Både fordi det påvirker sundhed og trivsel, men det påvirker også arbejdsgange og bliver startskuddet til nye vaner. Derfor er det en læringsproces at implementere døgnrytmelys, og det kræver, at lyset bliver justeret i takt med nye erfaringer og behov. Ved at have denne dimension med i implementeringen opnår man den største værdi.

Ph.d.-projektet er initieret af Aalborg Universitet samt belysningsvirksomheden Chromaviso med støtte fra Innovationsfonden. Det 3 år lange erhvervs-Ph.d.-projekt har til formål at undersøge barrierer og udfordringer ved implementering af døgnrytmelys, udvikle en forskningsbaseret metode til implementering af døgnrytmelys samt at undersøge effekten af døgnrytmelys på personale i forhold til jobtilfredshed, arbejdsgange og sygefravær

I de kommende år vil flere resultater fra studiet blive offentliggjort, herunder resultater fra Rigshospitalet. Derudover vil læringen fra projektet løbende blive inddraget i Chromavisos arbejde og implementering af døgnrytmelys.

Både danske og svenske plejehjem og hospitaler med Chromaviso døgnrytmelys vil indgå i studiet. Projektet løber fra 2020-2023.

Generelle fakta om resultater fra Ålholmhjemmet

Personalets oplever:

Læs mere om Chromaviso her.

Chromaviso og Hillerød Kommune er medlemmer af CareNet