Flere af landets kommuner anvender i dag virtual reality-teknologi som et tilbud til deres borgere inden for sundhedsområdet. Samarbejdet mellem CareNet medlemmet Take a Walk og Konfront vil gøre dette tilbud endnu stærkere.
Samarbejdet, som begynder som et pilotprojekt, søger at koble Take a Walks virtual reality-film med Konfronts tilgang til at anvende evidensbaserede metoder. På den måde skal samarbejdet være med til at sikre, at fagpersoner får mere tidssvarende rammer til at hjælpe alle borgere med mentale udfordringer.
- Ved at anvende virtual reality sammen med den evidensbaserede kognitive adfærdsterapi opnår fagpersoner mere tidssvarende rammer til at hjælpe alle med mentale udfordringer. Take a Walks platform er et helt naturligt valg for os – den giver os et kvalitetsløft i forhold til anvendelse af VR i arbejdet med at styrke den mentale sundhed i Danmark, fortæller Konfronts stifter og CEO, Anne Kristine Schwartzbach.
Begge virksomheder har en klar fælles vision om at styrke den mentale sundhed i Danmark ved hjælp af virtual reality. Tilsammen vil de to virksomheder hjælpe borgere med for eksempel demens, agorafobi, misbrug, spiseforstyrrelser, angst, ADHD, autisme og håndtering af vrede.
- Borgeren kan via VR-brillen opleve virkelighedstro scener og bagefter bearbejde disse via samtaleterapi og tilpassede opgaver med en person, de har tillid til. Vi træner dem virtuelt i at håndtere de udfordringer, de oplever i hverdagen, forklarer Anne Kristine Schwartzbach.
Ønsker du at vide mere om virtual reality, får du den 8. oktober 2020 mulighed for at møde Konfronts stifter, Anne Kristine Schwartzbach, når hun indtager scenen på dette års Velfærdsteknologi anno 2020. Her vil hun forklare nærmere om, hvordan morgendagens velfærdsteknologi og hjælpemidler ser ud, når hun dykker ned i virtual reality som redskab til at behandle mental mistrivsel.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.