Projekt FRISK fokusere på medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø med en times motion om ugen i arbejdstiden.
- Vi ønsker i Nyborg Kommune at passe godt på vores ansatte, og netop personalet i ældreplejen har et hårdt fysisk job. Derfor vil vi skabe rammerne for et godt og sundt arbejdsliv. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil kunne mærkes helt ude ved borgeren, at vores medarbejdere får et ekstra overskud, siger formanden for Ældreudvalget Carsten Kudsk.
Fysisk leg og styrketræning
Medarbejderne på Plejecenter Egevang og i hjemmeplejens distrikt Egevang i Ullerslev deltager i projekt FRISK og glæder sig til at komme i gang, når startskuddet lyder i august.
Forude venter fem måneder med skemalagt motion i form af fysisk leg, styrketræning med kropsvægt, elastikker og meget mere. Der bliver lagt vægt på, at alle kan være med, og at det skal være sjovt, styrke fællesskabet og samtidig give sved på panden.
Som et ekstra tilbehør vil medarbejderne kunne deltage i fyraftensmøder med inspiration til bl.a. sundere kost og livsstil samt hjemmetræningsprogrammer målrettet nakke, skuldre og ryg.
Baggrund for projektet
Forskning viser, at motion i arbejdstiden gavner både den enkelte medarbejder på det personlige plan, men også virksomheden. Den enkelte medarbejder får bedre sundhed og stærkere kollegialt fællesskab. Virksomheden oplever højre medarbejdertilfredshed, arbejdsglæde og lavere sygefravær.
Kilde: Magasinet Pleje
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.