Hvidbogen
D. 30. marts 2022 udkom en ny hvidbog om rehabilitering i Danmark, og præsenterer en definition af rehabilitering i Danmark. Hvidbogen erstatter den forrige fra 2004, og har det mål at skabe større enighed og samarbejde på tværs af feltet. En hvidbog er en dybdegående rapport, udviklet af en regering eller anden offentlig myndighed. I den nye hvidbog lyder definitionen på rehabilitering:
”Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation” – Hvidbog om rehabilitering (2022)
Anbefalingerne fra hvidbogen vil blive implementeret over flere år, og der blev i slutningen af 2022 nedsat en række arbejdsgrupper der skal omdanne anbefalingerne til handlinger.
Nyt projekt fra Fremfærd Sundhed og Ældre
Den nye hvidbog har desuden vakt interesse for foreningen Fremfærd Sundhed og Ældre. Dette partsamarbejde skal understøtte kommunernes arbejde med rehabiliteringsindsatsen, specifikt i ældreplejen. Her er der fokus på at gøre borgerne mere selvhjulpne, og samtidig forbedre deres livskvalitet. Projektet fremlægger tre konkrete dimensioner de vil fokusere på:
- Understøtte digitale kompetencer hos borgeren for at fremme selvhjulpenhed, med vægt på indkøb og andre aktiviteter relateret til mad og måltider
- Kombinere den eksisterende fokus på selvhjulpenhed og ernæring med et fokus på at styrke sociale relationer og livskvalitet hos borgeren, fx i sammenhæng med ensomhed
- Facilitere aktivitetstræning i hverdagen, som sammen med selvhjulpenhed ift. mad og måltider, kan fremme borgerens sundhed
Lige nu forventes det at tre kommuner skal deltage i projektet, og som præsenteret i deres dimensioner vil der hovedsageligt fokuseres på potentialet i forhold til mad og måltider, og hvordan dette styrkes gennem selvhjulpenhed. Men samme tid vil de bestræbe at bruge måltidet til at styrke sociale relationer og funktionsevnen hos borgerne, for at opnå en højere livskvalitet.
Du kan læse mere om hvidbogen og Fremfærdprojektet her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.