10

.

April

2017

Nyt fra CareNet: Tag med CareNet og Teknologisk Institut på Vidensrejse til Japan

Japan står over for de samme fremtidige problemer som Danmark, såsom en stigende ældre population. Derfor har denne tur til formål at give inspiration til nye muligheder inden for det velfærdsteknologiske område og give indsigt i hvordan Japan takler problemstillingen.

Seniorkonsulent og netværksleder for CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, ser frem til rejsen, der forventes at kunne bidrage med en masse nye inputs til kommuner, regioner såvel som danske producenter:

- Vi sammensætter vores vidensrejser efter at give deltagerne den mest givende og lærerige oplevelse, og derfor sørger vi naturligvis for, at rejsens aktiviteter har relevans og aktualitet. Rejserne er desuden perfekte i forhold til at netværke – både med rejsens øvrige deltagere, men også med de udenlandske virksomheder og iværksættere, fortæller han.

Japan er ofte first-movers på det velfærdsteknologiske område, og selvom Danmark er med langt fremme, er der stor inspiration at hente. På vidensrejsen er der tænkt og planlagt alt for dig, herunder transport, forplejning og mange spændene besøg i bl.a. Tokyo og Kyoto.

Endvidere byder turen på et besøg på HCR-messen som er Asiens største velfærds- og rehabiliteringsmesse med mere end 585 udstillere og 121000 besøgende. Der vil være mulighed for at få inspiration til teknologier samt forståelse for, hvor langt fremme Japan er inden for det sundheds, velfærds, og rehabiliteringsteknologiske område.

I 2017 markerer Danmark og Japan 150-året for indgåelsen af traktaten om venskab, handel og navigation fra 1867. For at fejre dette har Dansk Rehab gruppe en stand på HCR-messen, og CareNet planlægger at deltage i markeringen. Dansk Rehab Gruppe er Supporting Partner på vidensrejsen, der er et godt alternativ til dem, der ikke ønsker at udstille på messen, men som gerne vil besøge messen og Japan.

CareNets videns- og inspirationsrejse er den komplette pakkerejse til Japan.

For yderligere informationer er du velkommen til at kontakte netværksleder for CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz på +45 72 20 31 87 og alfs@teknologisk.dk


Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.