Så er puljen til opstart af rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende - herunder særligt yngre med demens - udmøntet.
13 projekter har netop fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om midler fra puljen. Projekterne har deltagere fra i alt 40 kommuner, fem regionale enheder, en række frivillige organisationer samt andre samarbejdspartnere - herunder praktiserende læge, uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.fl. Der bliver givet penge til 13 projekter, som alle er samarbejder mellem flere kommuner, og hvor der er taget hensyn til at afstand og transport kan være en forhindrende barriere.
Brugerinddragelse
Sundhedsstyrelsen understøtter projekterne med et koncept, som blandt andet indebærer rådgivning i brug af såkaldte velfærdteknologier. Flere centre vil tilbyde ”teknologibiblioteker”, som har viden om, hvad for nogle teknologiske hjælpemidler, der findes på markedet.
De nye centre får også fokus på brugerinddragelse, støttende samtaler og rådgivning af mennesker med demens og deres pårørende. Centrene skal tilbyde sociale og fysiske aktiviteter, mulighed for samvær med ligestillede via for eksempel demenscafeer, pårørendegrupper og kurser for pårørende og mennesker med demens.
Kilde: Magasinet Pleje
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.