Nye lægemidler mod Alzheimers sygdom i støbeskeen

Da flere af lægemidlerne er udviklet med udgangspunkt i en bedre forståelse af sygdomsmekanismerne bag Alzheimer end de eksisterende lægemidler, er der håb om, at de vil have en bedre effekt.

Udvikling og afprøvning af lægemidler mod demenssygdomme er et langt, sejt træk. Siden 1990’erne er der godkendt i alt fire lægemidler til behandling af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Senest et lægemiddel mod Alzheimer (memantin) blev godkendt i Europa var i 2002. Året efter blev det godkendt i USA. I de senere år har der været en lang række fejlslagne afprøvninger af ny lægemidler, der enten viste sig at være virkningsløse eller gav uacceptable bivirkninger. Men ifølge et netværk af forskere, der kalder sig Researchers Against Alzheimer’s, er der grund til forsigtig optimisme.

Pipeline-analyse

I forbindelse med Alzheimers Association International Conference (AAIC), der blev afholdt i London i juli 2017, præsenterede forskere resultater fra en såkaldt pipeline-analyse af, hvilke lægemidler mod Alzheimers sygdom, der aktuelt er under afprøvning. Ifølge analysen er 32 forsøgslægemidler i fase 3-afprøvning i 2017, hvoraf op imod 27 eventuelt vil kunne blive godkendt inden for de kommende fem år. Det afhænger i sidste ende af, om forsøgene kan dokumentere behandlingseffekten og sikkerheden af pågældende forsøgslægemidler. Det forventes, at seks lægemidler bliver færdige med fase 3-afprøvning i 2017, hvorefter producenten kan gå i gang med at søge godkendelse. I givet fald kan de første nye lægemidler tidligst forventes på markedet i 2018 eller 2019.

Sygdomsmodificerende lægemidler

Af de 32 lægemidler er de 22 såkaldt sygdomsmodificerende drugs, hvilket betyder, at de skulle kunne gribe ind i en eller flere grundlæggende sygdomsmekanismer og i bedste fald bremse disse. De resterende 10 lægemidler er symptombehandlende lægemidler, ligesom de lægemidler, der eksisterer allerede. Tretten af lægemidlerne retter sig mod den skadelige ophobning af proteinstoffet beta-amyloid i hjernen, 11 lægemidler har fokus på at påvirke neuronernes signalstoffer, og de resterende otte lægemidler har andre mulige virkningsmekanismer. Endvidere er otte kliniske forsøg med forebyggelse af Alzheimer i 2017 nået til fase 3.

Mange flere på vej

Analysen har yderligere identificeret ikke mindre end 58 forsøgslægemidler i fase 2-afprøvning i 2017, hvoraf op imod otte teoretisk set ville kunne blive godkendt inden for de kommende fem år. Enogfyrre af de 58 lægemidler er sygdomsmodificerende, og de resterende 17 lægemidler er symptombehandlende. Der er stor spredning i lægemidlernes mulige virkningsmekanismer. Der er for eksempel lægemidler, der retter sig mod den skadelige ophobning af proteinstoffet tau, fem lægemidler med fokus på at stimulere neuronal eller synaptisk vækst og fire lægemidler, der involverer insulin (stofskiftehormon) og glukose (blodsukker).

Udviklingen skal ses i lyset af, at medicinalindustriens investeringer i demensområdet for få år siden var faldende. Ifølge analysen er antallet af lægemidler i fase 3 steget med 7 % fra 2016 til 2017 (fra 30 til 32), mens antallet af lægemidler i fase 2 er steget med 18 % (fra 49 til 58).

Læs mere her

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens