Et enigt byråd i Aarhus Kommune vil styrke indsatsen på det velfærdsteknologiske område ved at investere over 70 millioner kroner i et nyt Velfærdsteknologisk Hus, og så vil kommunen også etablere et nationalt center for velfærdsteknologi.
Udvikling, afprøvning og drift... En nær proces, hvor borgerne inddrages, og hvor den enkeltes behov sættes i fokus, så borgerne matches med de rette hjælpemidler.
Ambitionerne på det velfærdsteknologiske område i Aarhus Kommune er allerede i dag store, men i fremtiden bliver fokus på mødet mellem velfærdsteknologiske løsninger og borgerne og personalet i kommunen endnu større.
Det står klart, efter et enigt byråd i kommunen har valgt at investere mere en 70 millioner kroner i en bygning i Skejbyområdet, som nu skal være Aarhus Kommunes helt nye Velfærdsteknologiske Hus.
Øget selvstændighed og mere livskvalitet
Målet med det nye Velfærdsteknologiske Hus i Aarhus Kommune er forholdsvist bredt.
Først og fremmest skal det være med til at gøre det nemmere at få de rette hjælpemidler – samtidig med at de nyeste velfærdsteknologiske løsninger udforskes.
Ved hjælp af det nye Velfærdsteknologiske Hus vil kommunen med andre ord give den bedst mulige hjælp og mere frihed til den enkelte borger, sikre medarbejdere nok til hjælpe borgerne og på den måde sikre fagfolk, som kan stå for afprøvninger af nye teknologier, hvor borgerne kan blive inddraget i processen.
Hermed styrkes sammenhængen mellem udvikling, afprøvning og drift i kommunen. Og det er noget, der glæder rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus, Christian Budde. Det fremgår i en nyhed på Aarhus Kommunes hjemmeside.
- Der er ingen tvivl om, at velfærdsteknologi kommer til at blive en større og større del af borgernes liv. Den her vision handler dels om, de rette hjælpemidler kommer ud til borgerne, så vi sikrer hver enkelt mere frihed over eget liv. Og derudover skal vi udforske mulighederne i ny teknologi, så borgerne forhåbentlig kan få den bedst mulige hjælp indenfor de rammer, som er, fortæller han.
En række lærings- og beskæftigelsestilbud
Det nye Velfærdsteknologiske Hus i Aarhus Kommune skal ligeledes være med til at styrke samarbejdet om innovative løsninger. Det gælder på tværs af kommunen, sygehuset, sundhedsfaglige uddannelser og forskere samt velfærdsteknologiske virksomheder.
Det nye hus bliver til i et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg og Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, og det bliver et første skridt i skabelsen af et fælles læringsmiljø på tværs af de to fagområder.
Det udmønter sig blandt andet i etableringen af omkring 100 lærings- og beskæftigelsestilbud for voksne borgere, der vil få mulighed for at erhverve sig småjobs i det nye hus. Det er den første større samlokalisering, hvor der skabes synergi mellem velfærdsområderne.
Nationalt center for velfærdsteknologi
Visionerne i Aarhus Kommune rækker dog også ud over den lokale indsats.
Således arbejder man i kommunen også på at etablere et nationalt center for velfærdsteknologi med base i Aarhus. Her bliver opgaven at varetage kommunernes interesser på tværs af landet med fokus på praksisnær videndeling om velfærdsteknologi.
- Med Velfærdsteknologiens Hus får vi et unikt hus og miljø, der både kommer til at gøre en positiv forskel for aarhusianerne, men som samtidig bliver et nationalt fyrtårn på velfærdsteknologiområdet, som resten af landets kommuner vil kunne søge inspiration fra, lyder det afslutningsvist fra Christian Budde.
Det er i første omgang planen, at det nye Velfærdsteknologiske Hus skal stå klar til indflytning i september 2027.
Aarhus Kommune er medlem af CareNet
Fakta om Velfærdsteknologiens Hus
- Den nye bygning til velfærdsteknologiens Hus koster 71,5 millioner kroner, og de samlede omkostninger inklusive indkøb af bygningen og efter renovering og tilbygning løber op 131 millioner kroner
- Samlet set kommer der til at være 7974 m2
- Samarbejdet om Velfærdsteknologien Hus er faciliteret af det nye Aarhus Ejendomme, som også står for ombygning og drift af huset
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.