23

.

June

2016

Ny viden om tidligere forebyggende indsatser for børn og unge

Mange kommuner landet over er i færd med at omlægge deres indsats for udsatte børn og unge i en tidligere forebyggende retning. Målet er en forebyggende tilgang, der går på tværs af sagsbehandling og tilbudsvifte, og som har fokus på sammenhængen til den tidlige indsats i almenmiljøet. Omstillingen sker efter bl.a. svensk forbillede, og mange taler derfor om den svenske model.

Videnskortlægning og inspirationskatalog

Socialstyrelsen udkommer nu med to udgivelser, der kan give yderligere inspiration til både de kommuner, der allerede er i gang med omstillingen, og til andre, der måske overvejer at gøre det. Den ene udgivelse er en videnskortlægning i rapportform, den anden er en sammenfatning heraf i et inspirationskatalog.

Kortlægningen følger to spor. I det ene spor afdækkes den eksisterende viden om tiltag, der på det organisatoriske niveau kan understøtte en omlægning til en tidligere forebyggende praksis indenfor ledelse, organisering og tilrettelæggelse af arbejdet.

Kortlægningens andet spor drejer sig om at identificere viden om konkrete virkningsfulde indsatser, som kan give inspiration til kommunernes tilbudsvifte. Indsatserne fordeler sig jævnt over de forskellige aldersgrupper.

Læs mere her

Socialstyrelsen er medlem af CareNet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.