Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i Praksis er en ny videreuddannelse på deltid udviklet af Københavns Erhvervsakademi i tæt samarbejde med sektoren. Uddannelsen skal opkvalificere sundhedspersonale med en sundhedsfaglig erhvervsuddannelse til at se og analysere borgere og medarbejderes behov for velfærdsteknologi og implementere nye teknologier. Arbejdet med at udvælge, implementere, evaluere og tilpasse velfærdsteknologiske løsninger rettet henholdsvis mod brugere og medarbejdere indenfor social- og sundhedssektoren er en meget praksisnær opgave, som kræver en tæt kobling af det sundhedsfaglige felt med indsigten i borgerens eller medarbejderens hverdag.
KEA Københavns Erhvervsakademi har i en større analyse fra 2009 kortlagt behovet for et kompetenceløft inden for social- og sundhedsområdet, der i lighed med andre undersøgelser peger på, at en succesfuld implementering af teknologi kræver, at personalet er trygt ved teknologien og kan se muligheder i den. Mangel på viden om, hvilken teknologi der findes, og uvidenhed om teknologiens muligheder, er en typisk barriere for indførslen af nye teknologier. Analysen viser, at det i lighed hermed er medarbejdere med den direkte daglige kontakt med borgere, som har brug for et kompetenceløft i forhold til velfærdsteknologien og de forandringer, den medfører i organisationen. Det kan være afdelingsledere eller frontmedarbejdere med en sundhedsfaglig grunduddannelse (eksempelvis sosu-assistent) eller tilsvarende uddannelse.
Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i Praksis udbydes på KEA Københavns Erhvervsakademi. Der er studiestart i efteråret 2012.
Læs mere på www.kea.dk
Yderligere oplysninger fås hos Anette Macko, efteruddannelseschef,
anma@kea.dk, tlf: 29 10 99 88
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.