Ny undersøgelse vækker undring: Der er brug for mere videndeling på sundheds- og velfærdsteknologiområdet

En ny undersøgelse fra Ældre Sagen er landet, og den viser blandt andet en større skepsis i befolkningen, når det kommer til sundheds- og velfærdsteknologi end først antaget. Det kalder på en større grad af vidensdeling, mener CareNets netværksleder, Anders Lyck Fogh-Schultz.

Det skal være frivilligt, om man som borger ønsker at bruge velfærdsteknologi.  

Samtidig er der også en bekymring for, at brugen af velfærdsteknologi på ældreområdet kan bevirke, at flere ældre oplever ensomhed, da den tid, der spares ved indførelsen af teknologier, måske ikke vil gå til øget fokus på den nære pleje og omsorg. ‍

En ny undersøgelse fra Epinion – udført for Ældre Sagen – er landet. Og undersøgelsen tegner nogle forholdsvis dystre billeder af den danske befolknings syn på brugen af velfærdsteknologi i ældreplejen.

87 procent af befolkningen er helt eller delvist bekymret for, at velfærdsteknologi på ældreområdet betyder, at ældre kan blive mere ensomme, når de får færre besøg af kommunens medarbejdere. Samtidig er 76 procent af befolkning helt eller delvis bekymret for, at velfærdsteknologi på ældreområdet indføres af hensyn til kommunens økonomi frem for den enkelte ældres behov. ‍

Kalder på mere videndeling – viden er vejen frem

Det er resultater som disse, der vækker betydelig opsigt for et dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi som CareNet.

Ovenstående viden er værdifuld, og det skal naturligvis tages til efterretning. Men ifølge netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, så kalder det først og fremmest på et skærpet fokus på videndeling.

- Ingen skal være ensomme. Det må være et overordnet mål for os alle. En central pointe, når vi taler velfærdsteknologi, er, at teknologierne skal være med til at frigøre tid og ressourcer i en presset sundhedssektor. Men det er ikke tid og ressourcer, som blot skal spares væk i kommunernes excel-ark. Det er tid og ressourcer, der skal gå til et øget fokus på den nære pleje og omsorg, fortæller han og fortsætter:

- Undersøgelser som denne er vigtige. Det giver os et indblik i den generelle opfattelse af velfærdsteknologien i befolkningen. Og faktisk undrer det mig, at opfattelsen er så udpræget skeptisk. Det kalder på, at vi, der arbejder intensivt med sundheds- og velfærdsteknologi til dagligt, skal være bedre til at dele den viden, vi har om teknologiernes store potentialer med den brede befolkning. På den måde kan vi være med til at komme store dele af bekymringerne til livs.

Én af de ting, Anders Lyck Fogh-Schultz falder over i undersøgelsen, er, at robotstøvsugeren sætter en stor del af de flestes erfaringsramme, når det kommer til velfærdsteknologi.  

Og det er ærgerligt, da denne af mange ses som en mislykket spareøvelse – og da robotstøvsugeren i det hele taget ikke er en velfærdsteknologi, men snarere er en husholdningsmaskine.  

- Jeg er bange for, at en teknologi som robotstøvsugeren er med til at blokere for viden om velfærdsteknologiens reelle og store potentiale. Det er teknologier til rengøring, størstedelen af befolkningen kender til, og derfor er det med til at sætte rammen for området i sin helhed. Men det er ikke en velfærdsteknologi, og det er heller ikke med til at skabe bedre velfærd. Det er også vigtigt, at vi får kommunikeret det ordentligt ud, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz. ‍

Retten til selvbestemmelse

Et andet centralt perspektiv i undersøgelsen er det store fokus på frivilligheden, når det kommet til brugen af velfærdsteknologi.  

79 procent af befolkningen lægger helt eller delvis vægt på selvbestemmelse, og at velfærdsteknologi skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker. Det skal med andre ord være muligt for den ældre selv at til- eller fravælge velfærdsteknologi.  

Og der skal naturligvis aldrig være tale om tvang – hverken på det ene eller andet område. Men samtidig bliver vi også nødt til at se realiteterne i øjnene, påpeget Anders Lyck Fogh-Schultz.

- Frivillighed er vigtigt, og med tvang løser vi intet. Det er dog samtidig også vigtigt, at vi forholder os til verden og det samfund, vi lever i. For hvad er alternativet til velfærdsteknologien lige nu? Den demografiske krise, vi står i, hvor antallet af ældre stiger, mens vores søgen efter arbejdskraft på sundhedsområdet også udfordres, betyder, at vi må se på alternativer og supplementer til den velfærd, vi alle holder så meget af. Vi kan simpelthen ikke forvente, at kommuner og regioner fremover kan levere den samme – eller bedre – velfærdsservice, hvis ikke teknologien sættes yderligere i spil, fortæller han og fortsætter:  

- Det er vigtigt, at vi har denne præmis med i baghovedet. Og implementeres og benyttes velfærdsteknologien efter hensigten, så er jeg sikker på, at det både kan være med til at styrke den enkelte borgers selvstændighed, værdighed og livskvalitet samt forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø for vores sundhedsansatte – uden at vi behøver at gå på kompromis med den nære pleje og omsorg, som vores ældre fortjener. Husk at velfærdsteknologien ikke skal overtage arbejdet. Den skal blot rykke ressourcerne derover, hvor de bruges bedst – den menneskelige kontakt i plejen.

Hos CareNet vil vi fortsætte med at arbejde mod succesfuld udbredelse og implementering af velfærdsteknologi – og med det mener vi en værdig, ordentlig og rimelig velfærd for alle.