En ny undersøgelse af Atea giver indsigt i danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov, hvor i alt 1.041 danskere i alderen 18+ er blevet adspurgt gennem CAWI-interviews i perioden 24. maj til 28. maj 2019.
Undersøgelsen beskriver tre indsigter i danskernes mening om telemedicin.
Danskerne er generelt positive over for telemedicin
Resultaterne fra undersøgelsen viser, at 54 procent af danskerne er enige eller delvist enige i, at telemedicin og selvmåling kan give bedre kontrol over eget helbred samt mindske behov for at møde op hos lægen.
Derudover anser størstedelen af de adspurgte telemedicin som en måde, hvorpå sundhedsvæsenet kan spare penge og ressourcer.
De fleste danskere ville foretrække at modtage behandling i eget hjem
Det fremgår af resultaterne fra undersøgelsen, at 59 procent af de adspurgte danskere foretrækker at blive behandlet/kontrolleret i hjemmet med telemedicin frem for at skulle på hospitalet jævnligt, hvis de led af en kronisk sygdom som KOL. Dog viser undersøgelsen, at danskerne er splittede, når det kommer til, hvorvidt videokonsultation er at foretrække frem for personligt fremmøde hos lægen.
53 procent af de adspurgte finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil tage den sidste del af en indlæggelse hjemme, hvis de kunne få udleveret måleudstyr til at tage de sidste prøver/målinger i eget hjem. 19 procent finder det usandsynligt eller meget usandsynligt.
De fleste danskere har mest tillid til lægen - men computeren vinder indpas
I dag har over halvdelen af de 18-39-årige mere tiltro til lægen end computeren. Om ti år vil det cirka være hver tredje, viser undersøgelsen.
Undersøgelsen viser desuden, at 70 procent af de adspurgte mener, at lægen i dag er bedst til at diagnosticere dig ud fra dine sundhedsdata. Kun 41 procent mener dog, at lægen om 10 år bedst kan diagnosticere dig ud fra dine sundhedsdata.
Læs resultaterne fra undersøgelsen her.
Kilde: atea.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.