Regeringen og arbejdsmarkedets parter har netop indgået en ny trepartsaftale, som skal styrke voksen-, efter-, og videreuddannelsessystemet.
- Det var simpelthen nødvendigt at nå et resultat. Uddannelsesaktiviteten er faldet voldsomt på voksen- og efteruddannelsesområdet. Det kan den nye aftale forhåbentlig rette op på, derfor er vi glade for løsningen, siger FOA’s forbundsformand Dennis Kristensen, der slår fast, at det ikke var uden komplikationer at nå til den endelige aftale.
Aftalen indebærer blandt andet en forpligtelse til øget uddannelse af social- og sundhedshjælpere og videreuddannelse af hjælpere til assistenter. Der skal udvikles særligt målrettede AMU-forløb, som dels skal give et faglært løft til ufaglærte med henblik på at blive social- og sundhedshjælpere, og dels giver erfarne social- og sundhedshjælpere bedre muligheder for at blive social- og sundhedsassistenter.
Kilde: Magasinet Pleje
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.