4

.

January

2018

Ny rapport: Store rekrutteringsudfordringer på SOSU-området

FOA og KL har for nylig offentliggjort en fælles rapport om rekrutteringsudfordringerne på SOSU-området i kommunerne. Rapporten viser, at manglen på kvalificeret personale allerede nu er alvorlig, og at problemet vil blive endnu større, hvis ikke der gribes ind. FOA og KL er enige om, at der skal handles nu.

- Det er helt afgørende for at sikre en velfungerende ældre- og sundhedssektor i kommunerne, at der er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til at løse opgaverne. Derfor er det også stærkt bekymrende, at det allerede nu er svært at rekruttere social- og sundhedspersonale i mange kommuner. Og vi kan forudse endnu større udfordringer i takt med, at der bliver flere plejekrævende ældre, og kommunerne skal overtage flere opgaver fra sygehusene, siger Thomas Adelskov, der er formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg

Alvorlig udfordring

Formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Karen Stæhr, er glad for den fælles afdækning af udfordringen, som FOA også anser for meget alvorlig. Det skal ses i lyset af, at social- og sundhedspersonalet opgjort i fuldtidsstillinger udgør godt 65.000 ansatte i kommunerne og dermed spiller en helt afgørende rolle i ældreplejen og det nære sundhedsvæsen.

- Rapporten bekræfter, hvad vi desværre længe har vidst: At der uddannes for få til at sikre den velfærd, som ældre og plejetrængende borgere fortjener. Situationen er allerede akut med 73 procent af kommunerne, der mangler arbejdskraft inden for ældreområdet. Derfor skal der også en særlig indsats til nu for at gøre faget attraktivt og vende udviklingen, for eksempel ved at se på lønniveauet, siger Karen Stæhr.

Læs mere her

Kilde: Magasinet Pleje¨

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.