28

.

June

2017

Ny model skal sikre succes med velfærdsteknologi

Rollemodel, screeningsskema og kørebane, det er nogle af værktøjerne i en helt ny model for implementering af velfærdsteknologi, som Københavns Kommune har udviklet, og som netop nu bliver testet på de første plejecentre i kommunen.

Gennem det seneste år har kommunens Afdeling for Velfærdsinnovation i samarbejde med Plejecentret Langgadehus udviklet og afprøvet forskellige metoder til at implementere allerede kendt velfærdsteknologi som for eksempel vaske-tørre toiletter og vendesystemer. Det har nu resulteret i en model for, hvordan man på en systematisk og overskuelig måde udruller velfærdsteknologiske løsninger, så både medarbejdere og borgere er trygge ved at tage dem i brug.

- Vores model skal hjælpe til, at velfærdsteknologierne kommer op af kælderen og ud til borgeren, forklarer projektleder Thit Fredens, specialkonsulent i Afdeling for Velfærdsinnovation.

Trin for trin guider implementeringsmodellen ledere og medarbejdere gennem fire faser. Der er bl.a. fokus på at have klare roller i forbindelse med implementeringen - hvem gør hvad hvornår - og der er fokus på screening af borgere og på undervisning af medarbejdere.

Den nye model bliver i øjeblikket testet på Plejecenter Hørgården på Amager. Udover Hørgården tester også Plejecentret Bonderupgård i øjeblikket en prototype af implementeringsmodellen. Herefter er det meningen, at modellen skal evalueres og eventuelt tilpasses inden den rulles ud til samtlige plejecentre i Københavns Kommune.

Den nye model tager udgangspunkt i PDSA-metoden - Plan Do Study Act - som er en måde at arbejde med løbende forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning og implementering af nye tiltag.

Læs mere her

Kilde: Magasinet Pleje

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.