Sygehus Sønderjylland har som det første danske sygehus fået en ny kollega i form af en intelligent gangrobot. Indtil videre er otte terapeuter certificeret i brugen af den sønderjyske robot, som skal imødekomme borgere tilknyttet Sygehus Sønderjylland, der har behov for tidlig træning eller genoptræning. Typisk kan patienter med hjerneskade eller generelt svækkede patienter få gavn af robotten.
Understøtter borgerens bevægelser
Gangrobotten er et mobilt system, der aktivt følger borgerens mindste bevægelse. Derfor er hovedfokus også på den øgede bevægelsesfrihed, som skaber øget selvstændighed og kontrol uden risiko for fald.
Robotten aflæser borgerens ønsker for gang og bevægelse, hvorefter den via egen fremdrift understøtter borgerens gangfunktion. På den måde kan borgeren med hjælp fra robotten fokusere på gangunderlaget frem for at skulle huske at skubbe eller trække et aggregat efter sig.
Kollisionssensorer i alle fire hjørner af den nederste del af robotten sikrer, at robotten stopper, hvis borgeren er ved at gå ind i noget. Derudover har gangrobotten indbyggede faldsensorer, som øjeblikkeligt stopper robotten, hvis borgeren snubler.
En god gangoplevelse
70-årige Dagmar Paaske var den første patient til at prøve den nye gangrobot på et dansk sygehus. Bagefter kunne hun fortælle, at det var en god oplevelse at komme op på benene for første gang, siden hun blev indlagt med blodpropper i hjernen.
Kilde: magasinetpleje.dk
Billede: sygehussonderjylland.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.