3

.

November

2016

Ny forskning: Borgere foretrækker hjemmebehandling

Nyremedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har, som et led i projektet, inddraget patienterne i beslutningen om hvorvidt de skal have dialyse på sygehuset eller modtage dialyse i hjemmet. Det nye tiltag har påvist, at borgere i højere grad foretrækker at blive behandlet hjemme, hvis de får muligheden for at vælge – procentdelen af patienter der fik dialyse på hospitalet faldt med projektet fra 72% til 14%.

Det er tids- og ressourcebesparende for både patienter og personale, når patienterne ikke skal på hospitalet tre gange om ugen til dialyse. Men patienterne oplever også en højere grad af frihed til at planlægge deres liv, da hjemmedialysen er nemmere at integrere i deres hverdag:

- Det har haft en kæmpe indflydelse på mit liv. I forhold til at få dialyse på sygehuset er det som nat og dag. Derhjemme kan man selv bestemme, hvor længe og hvornår man vil køre sin dialyse, og det har jeg valgt at gøre om natten, så jeg kan stå op om morgenen og gå på arbejde, fortæller Henning Søndergaard, en dialysepatient der har valgt at blive behandlet hjemme.

Det Brugerinddragende Hospital er et samarbejdsprojekt mellem Videnscenter for Brugerinddragelse og Aarhus Universitetshospital, og planmæssigt skal inddragelsen af patienterne i deres egne behandlingsforløb brede sig til resten af Aarhus Universitetshospital, samt landets øvrige hospitaler.

Kilde: DR

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.