Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilget i alt 500.000 kr. til et nyt forskningsprojekt, ”App(etite) for life with hearing impairment”. Bag projektet står professor Anne Marie Kanstrup fra Institut for Kommunikation samt eHealth Research Area Manager Ariane Laplante-Lévesque og eHealth-forsker Annette Cleveland Nielsen fra Oticons forskningsenhed, Eriksholm Research Centre. De skal sammen udvikle en gratis app og en onlineportal for mennesker med hørehandicap, som skal støtte kommunikation mellem sundhedspersonale, hørehæmmede og deres pårørende.
- At miste hørelsen kan være forbundet med social isolation, kognitive vanskeligheder, angst og depression og tidlig pensionering. Formålet med dette projekt er derfor at lave en løsning, som matcher brugernes kommunikationsbehov i hverdagen, forklarer Anne Marie Kanstrup.
Projektet inddrager derfor mennesker med hørehandicap og deres pårørende som vigtige eksperter i designet af den nye app. Det ser Anne Marie Kanstrup frem til, ligesom hun glæder sig over de muligheder, samarbejdet mellem Aalborg Universitet og Eriksholm Research Centre lægger op til.
- Jeg er meget begejstret over, at vi har fået etableret dette samarbejde. Tæt samarbejde med industri og borgere er en del af Aalborg Universitets DNA, og dette projekt bygger på denne tradition og bringer gode perspektiver med sig for fremtidigt samarbejde, slutter Anne Marie Kanstrup.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.