Det fremgår af en artikel fra Ritzau, som Magasinet Pleje har bragt.
Meningen med udspillet, som kommer fra Danske Regioner, er, at det danske sundhedsvæsen skal være langt nemmere at komme i kontakt med for den almindelige dansker.
Danske Regioner er i gang med en massiv digital indsats, som skal gøre sundhedsvæsenet tilgængeligt på alle tider af døgnet fra din smartphone.
I 2019 vil regionerne lancere appen ”Min Sundhed”. Her skal danskerne kunne se deres sygdomshistorik og have mulighed for at foretage digitale lægebesøg.
Og det er et vigtigt skridt for udviklingen af vores sundhedsvæsen, siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) til Ritzau og tilføjer:
- Vi synes faktisk, at det skal være lige så nemt at være patient eller pårørende i sundhedsvæsnet, som det er at være kunde i netbank eller mobilbank.
- Vi bruger i forvejen vores smartphones til en række vigtige hverdagsfunktioner, så det er en naturlig udvikling. Vores sundhed skal også være digital og let tilgængelig.
Visionen i det regionale udspil er, at omkring hvert tredje besøg hos den alment praktiserende læge og på et hospitals-ambulatorium bliver digitalt.
Kilde: Magasinet Pleje
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.