27

.

September

2017

Nu skyder fremtidens universitetshospital i Køge op i højden

Sådan sagde regionsrådsformand i Region Sjælland Jens Stenbæk, inden han forleden tog det første spadestik til byggeriet af det nye universitetshospital i Køge og dermed igangsatte milliardbyggeriet, som i løbet af de kommende år skal forvandle Køge Sygehus til Sjællands Universitetshospital Køge.

- Byggeriet vil sætte Region Sjælland på landkortet som en ligeværdig region. Her vil vi tilbyde behandlinger, som vi ikke kan udføre selv i dag. Her vil vi uddanne læger og andre faggrupper. Her vil vi forske i, hvordan vores borgere kan undgå sygdom, og her vil vi udvikle bedre behandlinger, sagde Jens Stenbæk.

Jens Stenbæk fortsætter

- Spadestikket i dag har stor betydning - både symbolsk og praktisk. Fra i dag skyder fremtidens universitetshospital for første gang i højden med byggeriet af en ny vidensbygning. Det er fra nu af, at visioner og konkrete planer bliver synlige i landskabet, og det er fra nu af, at vi for alvor kan gå i gang med at forberede os på at tage de nye rammer i brug, afslutter Jens Stenbæk.

Det første byggeri bliver netop en ny vidensbygning, der opføres af EK Entreprise, og som vil rumme i alt 4000 kvadratmeter fordelt på to etager. Den skal rumme kontorer samt konference- og mødefaciliteter for sygehuspersonale og forskere.

Læs mere her

Kilde: Sjællandske Medier

Køge Kommune er medlem af CareNet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.