Plejehjemmene i Aarhus Kommune får tilknyttet en eller flere faste læger. De tilknyttet læger vil besøge plejehjemmet hyppigere og derfor få bedre kendskab til beboerne og personalet. Personalet og lægerne kan ved de hyppigere besøg få et bedre samarbejde.
- Jeg er glad for, at vi sammen med lægerne har kunnet lave en aftale, hvor det allervigtigste har været at gøre forholdene bedre for beboerne på plejehjemmene. Vi sikrer at beboerne får et frit valg, så de kan vælge den faste læge ved plejehjemmet eller vælge at beholde deres egen læge, siger rådmand Jette Skive, Rådmand om den nye ordning.
Også formanden for praktiserende lægers lokalafdeling, PLO-Aarhus er positiv over for den nye ordning:
- Erfaringer fra de forsøg, der har fundet sted rundt om i landet viser, at vi som læger på plejehjemmene får bedre muligheder for at lære patienterne at kende og ikke mindst bedre muligheder for samarbejde med og vejledning af plejepersonalet, siger Jakob Ravn.
Aftalen blev indgået i 2016 af den daværende sundheds og ældreminister Sophie Løhde, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag, KL’s formand Martin Damm og formand for Danske Regioner Bent Hansen. Aftalen skal udbredes til hele landet. Aftalen går ud på at kommunerne kan ansætte fast tilknyttede læger på konsulentbasis til at yde general sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecenteret.
(Kilde: Magasinet Pleje)
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.