Efter flere års arbejde er det nye redskab til patienternes sengetræning færdigudviklet og monteret på to sengestuer på Hospitalsenheden Horsens.
’- En uge i sengen kan kræve op til tre måneders genoptræning, før patienten er tilbage på samme fysiske niveau som før indlæggelsen. Der er derfor god grund til at tro, at patienter med en tidlig træningsindsats får et bedre indlæggelsesforløb og forhåbentlig også et kortere genoptræningsforløb efter udskrivelsen’, sådan siger afdelingsterapeut Thomas Detlefsen, Hospitalsenheden Horsens, om den mulige effekt af tidlig træning.
To afdelinger, Terapiafdelingen og ortopædkirurgiske afdeling har derfor i samarbejde med liftproducenten V.Guldmann A/S udviklet et mobilt rehabiliteringsværktøj, som gør det muligt for patienten at træne allerede mens patienten ligger i hospital sengen efter en eventuel operation. Håbet er, at det vil give en kortere genoptræningsforløb. Den nye løsning hedder ’’GH positionslås’’. Den består af en loftslift og en ny funktionalitet, som kan låse liften fast i stabile positioner. Liften er fleksibel og kan bruges til mange øvelser.
- Med loftsliften og den tilhørende positionslås kan patienterne selv træne ud fra et program, som terapeuterne har lagt. Det kan også motivere patienterne til at træne ud over den tid, hvor terapeuterne står ved sengekanten, forklarer Thomas Detlefsen, Hospitalsenheden Horsens.
Også personalet ser potentiale i de nye redskaber, en af dem er afdelingssygeplejerske Lisbeth Christiansen Hansen, Ortopædkirurgisk Afdeling: Sengetræningen kan være med til at minimere patientens tab af muskelstyrke og forebygge eventuelle negative konsekvenser af immobilitet. Samtidig føles tiden i sengen ofte lang, men med styrketræning af udvalgte muskelgrupper bruger patienterne tiden særdeles fornuftigt. Konceptet går i det hele taget meget fint i tråd med et behandlingsforløb på patientens præmisser, hvor det er patienten selv, som bestemmer, hvornår der skal trænes’’ siger Lisbeth Christiansen Hansen.
'GH Positionslås' er stadig så ny at der ikke er lavet et testforløb, som videnskabeligt påviser at patienten igennem sengetræning bliver udskrevet tidligere end patienter som ikke senge træner. Man forventer dog at den videnskabelige test bliver næste fase, hvorefter loftliften skal udbredes i Danmark men også udlandet.
Kilde: Magasinet Pleje
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.