9

.

January

2020

Nu bliver det lettere at anvende GPS-sporringssystemer til personer med demens

Normalt skal demenscentre og plejehjem søge om tilladelse hos myndighederne for at få lov til at spore personer med demens, hvis personen ikke selv kan give samtykke. Fra første januar 2020 bliver det dog lettere at få godkendt GPS-sporing, når en ny ordning tillader pårørende at give samtykke.

Centerleder i demenscenter Skovgården, Dorthe Lynge Isaksen, fortæller til DR.dk, at hun er glad for det nye initiativ.

- Der er mange, der bliver væk. Det er ganske forfærdeligt og ulykkeligt, og derfor er det godt med en GPS, så vi kan følge dem og se, hvor de er henne, siger hun.

Større frihed til borgerne

Med GPS-sporingssystemer kan personer med demens færdes udenfor på egen hånd, mens personalet kan spore deres færden på en computerskærm. På den måde undgår man, at personerne bliver væk, hvis de en dag ikke selv kan finde hjem igen.

- Det giver en frihed, og jeg tænker, at det også giver værdighed for et menneske, der er vant til at gå tur i det nære bymiljø, siger Dorthe Lynge Isaksen.

Etiske overvejelser

På trods af, at GPS-sporingssystemer er blevet nemmere at anvende, rejser teknologierne stadig etiske overvejelser, som det er vigtigt at tage stilling til. Det fortæller Stinne Aaløkke Ballegaard, senioranalytiker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det giver en kæmpe værktøjskasse for personalet, at de lige pludselig kan bruge de her ting. Men der er både nogle praktiske ting i det og nogle etiske overvejelser, siger hun.

På demenscentret Skovgården skal GPS’en være til for personerne med demens' bedste, siger Dorthe Lynge Isaksen.

- Det er hele tiden et spørgsmål om værdighed og balancegang. Vi er nødt til hele tiden at vurdere på hvert enkelt menneske.

Læs hele artiklen fra Danmarks Radio her.

Kilde: DR.dk

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.