Aarhus Kommune var i december måned siden inviteret til national konference om velfærdsteknologi i Oslo. Her fortalte projektledere fra Center for Frihedsteknologi Susanne Riiser og Birgitte Halle om erfaringer fra arbejdet med velfærdsteknologi i Aarhus Kommune.
Den norske interesse for erfaringerne fra Aarhus blev vakt på den årlige velfærdsteknologikonference i Aarhus, CareWare, tidligere i år. Her deltog Jan Bølstad, som er daglig leder af Faglig Forum, der bl.a. arrangerer konferencer for det sundheds- og socialfaglige område i Norge. Jan Bølstad har mange års erfaring fra arbejdet med velfærdsteknologi inden for ældreområdet, og under CareWare 2015 fattede han især interesse for Aarhus Kommunes tilgang til og organisering af arbejdet med velfærdsteknologi. Han inviterede derfor Center for Frihedsteknolog til Norge for at fortælle om arbejdet i Aarhus.
Aarhus Kommunes koncentrerede og systematiske indsats, og deres gode samarbejde med private virksomheder er imponerende. Det vigtigste, norske kommuner kan lære er, at gode resultater med velfærdsteknologi kræver et dedikeret arbejde, politisk opbakning og budgetmæssig dækning. Dét har Aarhus Kommune formået at lykkes med, fortæller Jan Bølstad.
Han betragter Aarhus som den kommune i Europa, der er længst fremme med arbejdet med velfærdsteknologi, både med hensyn til nytænkning og implementering. Det er der ifølge projektleder ved Center for Frihedsteknologi Susanne Riiser én afgørende grund til.
Aarhus Kommune er medlem af CareNet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.