Nyt fra CareNet

20

.

March

2024

Netværksmøde om digital mental sundhed: Kan teknologi afhjælpe mental mistrivsel?

Mental mistrivsel er i stigende grad blevet et samfundsproblem. Ved to netværksmøder sættes der nu fokus på digital mental sundhed… For hvad er de digitale teknologiers potentiale egentlig, når det kommer til mental mistrivsel?

[Læs mere om de to netværksmøder nederst i artiklen]

Den mentale mistrivsel stiger, og den mentale sundhed er blevet et generelt samfundsproblem.

Siden 2010 har den mentale mistrivsel i Danmark generelt set været stigende. Her viste en undersøgelse af Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, at 10,0 procent af de omkring 155.000 adspurgte personer oplevede mental mistrivsel – et tal der siden er steget til 10,7 procent i 2013, 13,2 procent i 2017 og 17,4 procent i 2021.

Udfordringerne med den mentale mistrivsel rammer i første omgang det enkelte individ, som til dagligt kæmper med sin mentale sundhed. Det repræsenterer dog samtidig også en konkret udfordring for det offentlige sundhedssystem – både fagligt, økonomisk og personalemæssigt.

Digitale teknologier skal tage kampen op med mental mistrivsel

Udviklingen inden for mental mistrivsel åbner op for et stort spørgsmål… Hvordan får vi knækket koden og vendt kurven, så den mentale mistrivsel ikke fortsætter sin stigning i Danmark?

Der er mange måder, hvorpå man kan arbejde med mental mistrivsel, og én af måderne er ved hjælp af virtual reality, mener Simon Lajboschitz, som er co-founder og CEO i virksomheden Khora. Digitale teknologier som virtual reality har nemlig et stort potentiale på området.

- Mental mistrivsel er et konkret samfundsproblem. Det skal der tages hånd om, og i den forbindelse giver det mening at kigge mod de digitale teknogier. Potentialet for digitale teknologier er nemlig rigtig stort, når det kommer til den mentale sundhed, fortæller han med henvisning til Khoras arbejde på området og fortsætter:

- Hos Khora har vi flere års erfaring med arbejdet med mental mistrivsel og psykisk sygdom, og vores projekter viser, at digitale teknologier som vores kan gøre en reel forskel på området. Vores produkt, HekaVR, har gjort en forskel for borgere med behandlingsresistent skizofreni, og nogle er gået fra at høre stemmer dagligt til nu at være helt stemmefri. Resultaterne af verdens største VR-Avatar-studie, ’Challenge’, forventes at komme ud i år.

Et stort potentiale

Khora er blandt de ledende virksomheder i Skandinavien inden for arbejdet med virtual reality og augmented reality. Virksomheden står blandt andet bag løsningen, HekaVR, som via banebrydende virtual reality og stemmemodulation i realtid tilbyder en ny og fordybende tilgang til psykologisk behandling for personer, der lider af behandlingsresistent skizofreni.

Ser man på skizofreni som case, så er der ifølge Simon Lajboschitz cirka 20-25 millioner med diagnosen på verdensplan. Af dem lider cirka en tredjedel af behandlingsresistent skizofreni. Det betyder, at den nuværende behandling ikke er virker, og derfor ser man ofte frem mod at høre stemmer hele livet, hvilket kan give en meget lav livskvalitet og en høj selvmordsrate – samt store omkostninger for samfundet.

- Ved hjælp af et produkt som HekaVR kan terapeuterne gå ind og arbejde med patienten på en anden måde. Vi skaber en intervention, hvor borgeren via VR kan sætte ansigt på den stemme, de hører. Samtidig kan løsningen omdanne terapeutens stemme til den stemme, som borgeren hører i hovedet. Det giver borgeren mulighed for at arbejde med sin udfordring på en ny måde og lære at tackle og håndtere den, fortæller Simon Lajboschitz og fortsætter:

- HekaVR er blot én blandt mange digitale teknologier, der kan gøre en forskel for den mentale sundhed. Potentialet er stort på mange andre områder også. VR som teknologi har evnen til at lave en computergeneret oplevelse, som gør, at man kan komme dybt ned i en persons følelser, og det giver nye muligheder for at arbejde med sin mentale trivsel. Ser man eksempelvis på angst, så er en måde, hvorpå man kan tackle angst at træde ind i den angstfulde situation. Men hvordan gør man det i en terapisession? Her kan VR hurtigt og ubesværet skabe direkte adgang til angstreaktionen, og dermed giver det også bedre mulighed for at arbejde med selve angsten. For eksempel hvis man har social angst, så kan man i Virtual Reality tage på besøg på en arbejdsplads og på en tryg og sikker måde lære at kontrollere sin angst. Med teknologier som VR kan hele det psykologiske spektrum foldes ud på en ny måde.

To netværksmøder skal sætte yderligere fokus på Digital Mental Sundhed

I efteråret 2023 gik Teknologisk Instituts center for innovation og digitalisering sammen med instituttets center for robotteknologi i et nyt projekt, der havde til formål at kortlægge forskellige digitale løsninger, der kan mindske den mentale mistrivsel i Danmark.

I november måned mødtes repræsentanterne fra Teknologisk Institut med en række offentlige aktører, tech-virksomheder og organisationer – heriblandt Khora – ved to workshops, og nu er det så blevet tid til det næste skridt i projektet.

Den 20. og 21. marts 2024 åbner Teknologisk Institut således dørene for to netværksmøder om Digital Mental Sundhed i henholdsvis København og Aarhus. Og her er du inviteret med til at deltage. Her vil resultaterne af kortlægningen blive præsenteret, og samtidig er en række offentlige problemejere og tech-virksomheder inviteret med til debat om fremtiden for digitale mentale sundhedsløsninger.

På netværksmøderne kan deltagerne opnå styrket viden om health tech og mental sundhed, få indsigt i reelle problemer, som offentlige organisationer står med, samt indsigt i konkrete løsninger på området. Derudover vil der også være mulighed for networking og sparring.

PRAKTISK INFORMATION

De to netværksmøder afholdes over to dage i henholdsvis Aarhus og København. På hver af de to netværksmøder kan du møde forskellige oplægsholdere.

København:

Hvor: Khora, Høkerboderne 8, 1712 København

Hvornår: Onsdag den 20. marts klokken 09:00-12:00

Oplægsholdere: Teknologisk Institut, Khora, Brøndby Kommune, Region Hovedstaden Psykiatri, Howdy og Tetatet.AI.

Aarhus:

Hvor: Ungecentret Skanderborgvej, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J

Hvornår: Torsdag den 21. marts klokken 13:00-16:00

Oplægsholdere: Teknologisk Institut, Ungecentret Aarhus, Center for digital pædagogik, Social Space, Konfront og Brain+.

Program og tilmelding

Ønsker du at tilmelde dig, eller er du interesseret i yderligere information og det fulde program?

Ret henvendelse til Uffe Holtum Hansen, som står klar til at hjælp dig på uhh@teknologisk.dk

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.