Virksomheden Khora Care har i samarbejde med danske kommuner udført projekter, som har haft til formål at danne adskillelige oplevelser for ældre mennesker med demens.
Jonas Winther Kvist er en af stifterne bag virksomheden, og han fremhæver hvordan, Khora Care specifikt fokuserer på borgere med demens, som på grund af deres sygdom har vanskeligt ved at erindre specifikke oplevelser fra deres eget liv – og som via brugen af VR får mulighed for at genopleve disse vigtige minder gennem reminiscens.
Det er dog ikke kun en værdifuld oplevelse for borgere med demens at opleve disse VR-film, men det er også en værdsat oplevelse for dem, som producerer filmene:
- Det er en exceptionel oplevelse at få lov til at være med til at producere filmene, og det er typisk den måde, hvor du kan mærke om det er noget godt, som du producerer. Hvis du selv synes, at det er spændende, at være det sted hvor du er, så er det det typisk også, forklarer Jonas Winther Kvist.
Anvendelsen af VR på områder som demens indeholder adskillige positive kvaliteter, som omhandler den glæde, det medfører til borgerne med demens. Når demensramte borgere pludselig begynder at fortælle deres egne historier, som de har genoplevet gennem brugen af Virtual Reality, er det åbenlyst, at teknologien medringer adskillelige fordele. Med Virtual Reality er det muligt at nå ud til en bred målgruppe inden for demensområdet, grundet den mulighed, som producenterne har for at foretage en vis variation i VR-oplevelserne. Hvis anvendelsen af VR på demensramte borgere skal kunne medbringe positive effekter, er det nødvendigt oplevelserne tilpasses den enkelte borgere i sådan en grad, at det sikrer borgernes behov.
Hvis du er interesseret i at høre mere om arbejdet med Virtual Reality på demensområdet, er der mulighed for dette på Teknologisk Instituts konference under WHINN-ugen d. 10. oktober 2017, som vil blive afholdt i samarbejde med Force Technology. Her vil der være rig mulighed for at få udvidet din viden omkring brugen af VR på velfærdsområdet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.