8

.

September

2016

Næstved: Udbudsstrategi giver effektiviseringsfordele

Næstved Kommune har benyttet sig af en strategi for kommunens udbud af offentlige opgaver, og beviser derved at en god og fornuftig udbudsstrategi kan øge velfærdsgevinsterne ved offentlige udbud. En del af udbudsstrategien indebar, at sætte en konkret målsætning for, hvor meget kommunen ønsker at konkurrenceudsætte. Kombinationen af udbudsstrategien, og konkurrenceudsættelsesplanen giver de private leverandører et overblik over, hvilke serviceområder der udsættes, og hvornår udbuddene forefindes.

Carsten Rasmussen, Næstveds borgmester mener, at brugen af udbudsstrategi har virket effektiviserende, men uden sænke kvaliteten af den offentlige service:

- Nogle gange bliver det lidt tilfældigt, hvad der bliver udbudt. Derfor har vi valgt at lave en strategi for at blive enige om, hvilke opgaver vi vil sende i udbud, og i hvilken takt skal de udbydes. Så er det ikke noget, der dukker op som en tyv om natten i økonomiforhandlingerne, udtaler han.

Erhvervsorganisationen Dansk Industri påpeger, at der ved brug af udbudsstrategier, er større velfærdsgevinster at hente. Brugen af en udbudsstrategi bl.a. giver et bedre grundlag for tværfaglighed. Men det er ikke nok, der benytter sig af muligheden, mener Mette Rosa Skaksen, branchedirektør for DI:

- En klar udbudsstrategi er vigtig for, at kommunerne kan få mest muligt ud af samarbejdet med private leverandører. Desværre er det et fåtal af landets kommuner, der har udarbejdet en udbudsstrategi med mål og planer for deres fremtidige konkurrenceudsættelse. Det er ærgerligt, da udarbejdelsen af udbudsstrategier giver kommunerne et bedre udgangspunkt for at effektivisere deres kommunale service, udtaler hun.

Kilde: DenOffentlige.dk
Kilde: IKA

Næstved Kommune er medlem af CareNet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.