29

.

March

2023

Mød RestfulBlanket

Fra IKT til organiske dyner

RestfulBlanket ApS er stiftet af Irene og Zafir i december 2019, og de udvikler og producerer 100 procent bæredygtige og organiske tyngdedyner. De to stiftere har været veninder i mere end 20 år og har tidligere arbejdet som kollegaer i SCR, hvor de arbejdede som IKT-konsulenter.

- Vi udviklede et brændende ønske om at lave virksomhed sammen, da vi er et helt fantastisk team, fortæller Irene og Zafir

Oprindeligt var deres tanker at starte en selvstændig IKT -konsulentvirksomhed, men de skiftede fokus til udvikling og produktion af organiske dyner.

- Udover at være glødende IKT-konsulenter, er vi begge to mødre til fantastiske særlige unger, med henholdsvis en god blanding af ADHD, Autisme, Udviklingshæmning og Epilepsi, for ikke at glemme at den ene stifter af RestfulBlanket, Zafir, har et liv krydret med ADHD, på den helt store klinge. Alle med dertilhørende søvnhandicap, i større eller mindre grad. Fra det helt alvorlige og invaliderende til det ’almindeligt irriterende’, fortæller de og fortsætter:

- Med alle disse erfaringer i værktøjskassen, stiftede vi for en del år siden bekendtskab med kugledyner. Her fandt vi ud af, at vi manglede en større puttefornemmelse, samtidig ønskede vi et organisk og bæredygtigt alternativ og vi begyndte sideløbende at udvikle på vores tyndedyner.

Rejsen begynder

Deres rejse begyndte med et besøg hos den lokale landmand, hvor de købte en spand foderhvede og de lavede de første 2 prototyper af det, der nu er deres KerneRo tyngdedyne.

- Da vi ønskede at vores dyner skulle kunne vaskes, fandt vi hurtigt ud af at vi skulle afprøve andre former for fyld og kom herigennem forbi kirsebærsten, som dog både raslede og havde en liflig duft af kirsebærvin, som kunne gøre enhver allike beruset. Vi forsatte til vindruekerner, som havde den samme alkoholiske duft, men ikke raslede… til sidst fandt vi rapsfrø, som blev startskuddet til at vi droppede IKT’en og herefter kun har satset på tyngdedyner under vores nuværende navn, fortæller de og fortsætter:

- Vi introducerede vores rapsdyne til en del forsøgspersoner, og fandt ud af at vi havde fat i det helt rigtige. – NU havde vi det produkt, vi ønskede os, og som vi kunne udvikle videre på.

Kan følge med de helt store spillere

RestfulBlanket ApS er nu en virksomhed med base i Odsherred, hvor de har vores hovedkontor i Vig Erhvervspark. Deres hovedprodukt er KerneRo tyngdedyner, men herudover producerer de en lang række andre sansestimulerende eller beroligende produkter - alle bæredygtige og med organisk fyld.

- Vi har tilmed en serie til hunde under navnet KerneCare® fortæller de og fortsætter:

- Vores KerneRo tyndedyne med rapsfyld, er nu CE mærket og vi har brugerreferencer og erfaring nok til at vise, at vores produkt nu er af en kvalitet, som kan følge med de andre helt store spillere på markedet. Vi er rigtig glade for at kunne bidrage med et organisk og plastikfrit alternativ, som har en taktil berøringsflade, som mange efterspørger.

CareTech CHALLENGE som en milepæl

Både Irene og Zafir er utroligt stolte af deres produkt, og de vil gerne bruge CareTech CHALLENGE til at udbrede kendskabet til det.

- Vores håb og drøm er, at der vil findes en KerneRo tyngdedyne i alle hjem i Danmark – eller verden! Vi skal ikke sætte vores lys under en skæppe. Udover, de oplagte og ’normale’ brugere af tyngdedyner, mener vi at der i alle familier ofte er en eller flere, som har det svært i en periode. Det kan være stress på arbejdet, midlertidige søvnproblemer eller andet, hvor man har brug for en nervesystemsopladning. Her vil vi rigtig gerne byde ind, fortæller de og fortsætter:

- Vi har tilmeldt os CareTech CHALLENGE, fordi vi er utroligt stolte af vores produkt og gerne vil udbrede kendskabet til det. Samtidig har det givet os indgang til et stort netværk af sparringspartnere, samarbejdspartnere og hjælp, når man som ung og relativ nyopstartet virksomhed skal ud i verden med sit produkt. Vi ser CareTech CHALLENGE som en milepæl i vores virksomheds historie.

- Vi glæder os helt vildt til at stå på scenen og fremføre vores pitch, samt tage imod gæster på vores stand i start up zonen.

I kan læse mere om RestfulBlanket her.

Om CareTech CHALLENGE

Få et kig ind i krystalkuglen, på nye sundheds- og velfærdsteknologier når CareNet i løbet af de næste mange uger præsenterer de startup-virksomheder, som er en del af CareTech CHALLENGE 2023, startup-programmet hos Danish.Care - branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi. Der er fortsat plads til deltagere, så hvis I er interesseret, kan I klikke linket nedenfor. Der vil desuden være mulighed for at møde deltagerne på Health & Rehab i Bella Center Copenhagen i maj måned på Startup-Zonen.

Læs mere om CareTech Challenge her.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.