9

.

June

2016

Mød MELVIN®: En robot der udfører af- og påtagning af bukser i forbindelse med toiletbesøg

Odense har i ugens løb været spækket med automations- og robotentusiaster i anledningen af RoboBusiness Europe 2016. En af udstillerne var Melvin ApS, der præsenterede deres nye hjælpemiddel til de nysgerrige besøgende. Og interessen var stor.

Blandt andet hos TV2, der fandt MELVIN® så interessant, at der blev lavet både live-transmissioner til TV2 Business og indslag til TV2 Fyn.

CareNet mødte salgschef Helene Høyer på messen, hvor vi fik os en snak om MELVIN® og den store opmærksomhed. Helene Høyer fortæller:

- Hos Melvin ApS glæder vi os naturligvis til at kunne præsentere vores nye velfærdsteknologi MELVIN® for et internationalt publikum, både via udstilling på alle konferencens dage og via oplæg i forbindelse med ”Health Care Robotics for Better Quality of Life” med overskriften ”Say Hi to Welfare Technology”. Det har været super spændende og meget lærerigt at deltage på denne – og alle de andre messer, som vi har været på i foråret. Vi har bl.a. været på CareWare, hvor vi jo var nomineret til CareWare 2016 Iværksætterprisen og på Health & Rehab. Og alle steder har interessen været stor. Og nu med interessen fra landsdækkende TV er vi kommet op i endnu et gear. Det betyder lidt sved på panden, men vi er meget stolte af ’hans’ TV-debut, fortæller en glad Helene Høyer.

Udviklingen af MELVIN®

Ideen bag MELVIN® udspringer af efterspørgsel fra borgere i Aalborg Kommunes hjemmeplejesystem. Borgerne har her efterspurgt et hjælpemiddel til af- og påtagning af benklæder i forbindelse med toiletbesøg og MELVIN® er udviklet i samarbejde mellem Melvin ApS, borgere, Aalborg Kommune og Center for Velfærdsteknologi i Aalborg.

Helene Høyer fortæller:

- Udviklingen af MELVIN® har været udfordrende, men spændende. Vi har skulle løse en helt ny type opgave. En opgave, der har krævet mange overvejelser og megen dialog. Både med fagpersonale der i dag, flere gange dagligt, hjælper borgere med problemstillingen samt dialog med borgere der er afhængige af hjælpen til af- og påklædning i forbindelse med toiletbesøg.

Den tekniske konstruktion har været tungen på vægtskålen, da den udgjorde forskellen på om det hårde udviklings- og designarbejde blev en succes eller ej. Spørgsmålet var om det overhovedet var muligt at lave den bevægelse, der er behov for i et flow og tempo som er behageligt. Om motorerne i det lille og enkle design ville have tilstrækkeligt med kraft, og meget andet.

Udfordringer viste sig undervejs, hvilket har betydet, at første version af MELVIN® har været skilt ad, samlet og testet et utal af gange. Vores ingeniører og konstruktører har dog kunne løse hver og én udfordring. Nogle gange på få minutter. Andre gange over flere døgn. MELVIN® kan i dag hjælpe borgerne som tiltænkt, således de kan klare toiletbesøget på egen hånd. Uden at være afhængige af plejepersonale eller ægtefælle. Og dette på en behagelig måde. Med stor sikkerhed og præcision, slutter Helene Høyer.

RoboBusiness Europe 2016 er en robot- og automatiseringskonference med mere end 100 udstillere, 1.000 besøgende og 120 oplægsholdere.

Se indslaget Fra TV2 om MELVIN® her

Se produktpræsentation om MELVIN® her

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.