Nyheder

23

.

April

2025

Mød LivaWheel – til bordet med værdighed

‍LivaWheel er blandt deltagerne i CareTech Challenge med virksomhedens smarte stolebenshjul – en løsning der kan gøre en forskel for en lang række mennesker med funktionsnedsættelse.

Så er der serveret – sæt jer til bords!

Måltidet er et fast ritual for os mennesker, men for nogen er det ikke helt så simpelt at sætte sig til bords, som det er for andre.

Det måtte Lisbeth Jacobsen, som er opfinder og grundlægger af LivaWheel, erkende, da hun i forbindelse med en graviditet – og følgende bækkenløsning – fandt ud af, hvor smertefuldt og frustrerende det kan være at sætte sig til bords, når kroppen ikke vil, som du vil. Og det blev startskuddet til en innovativ rejse.

Fire små hjul – og en verden til forskel

Hurtigt fandt Lisbeth Jacobsen ud af, at problemet var mere omfattende end som så.  

- Jeg erfarede, at mange – især ældre mennesker – har problemer med at løfte sig selv og en stol ind til bordet. Det kan skyldes problemer med hofte, ben, bækken eller ryg. Den erfaring gav mig idéen til en stolebensskøjte, som kan påmonteres en spisebordsstol ved længerevarende eller korterevarende funktionsnedsættelse, fortæller hun.

Den såkaldte stolebensskøjte kan bruges både ude og hjemme. Løsningen kan nemlig let af- og påmonteres på en almindelig spisebordsstol.  

Når LivaWheel er monteret på stolebenene, kan borgeren selv trække sig ind til bordet, uden hjælp fra pårørende eller plejere. Løsningen er tilmed 100 procent sikker i drift, da hjulene står helt stille, når borgeren sætter og rejser sig grundet den automatiske bremse – og så er hjulene designet til hverken at ridse stolebenene eller gulvet.  

- Min vision med LivaWheel er at gøre hverdagen lettere for personer, der har en funktionsnedsættelse i den nederste del af kroppen – og at understøtte deres rehabilitering. Mit ønske er, at de skal blive uafhængige af hjælp fra andre, når de skal til og fra spisebordet, fortæller Lisbeth Jacobsen og fortsætter:

- Med LivaWheel kan borgeren komme helt ind til bordet – uden at skulle vente på hjælp fra andre og uden at blive uønsket midtpunkt i selskabet. Og det gælder både, når man er i eget hjem eller på besøg hos andre. Samtidig undgår de pårørende at få rygskader af at skulle vippe, skubbe og mase med stolen.

Glæder sig over deltagelsen i CareTech Challenge

LivaWheel er indtil videre glade for at være med ombord i CareTech Challenge – og håbet er, at deltagelsen kan tilføre virksomheden endnu større værdi i fremtiden.

- Først og fremmest har vi deltaget i en del messer i forbindelse med CareTech Challenge, hvilket har givet et øget kendskab til LivaWheel. Samtidig har det bidraget til, at jeg har fået en større indsigt i pleje- og sundhedssektoren – samt hvilken forretningsstrategi jeg skal følge, for at beslutningstagerne får øjnene op for værdien af LivaWheel, fortæller hun og fortsætter:

- Som iværksætter håber jeg, at min deltagelse i CareTech Challenge fortsat vil give mulighed for eksponering af LivaWheel og værdifulde indsigter gennem de fantastiske og hjælpsomme mennesker, jeg møder.

Læs mere om LivaWheel her     

Hvad er CareTech Challenge?

Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi står – i samarbejde med en række partnere – bag CareTech Challenge, som er et iværksætter- og innovationsprogrammet for startupvirksomheder.

Få et kig ind i krystalkuglen, når CareNet løbende præsenterer de startup-virksomheder, som er en del af CareTech Challenge.

Læs mere om CareTech Challenge her

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.