Den første af to Velfærdsteknologidage 2024 løb af stablen med succes tilbage i juni måned. Nu gentager Danish.Care succesen og inviterer til en dag med mulighed for at opleve de nyeste løsninger til pleje- og sundhedssektoren og møde de studerende på social- og sundhedsuddannelserne.
Snart går det løs igen…
Danish.Care afholdt den 26. juni den første omgang Velfærdsteknologidage 2024, hvor en lang række deltagere gæstede ZBC i Roskilde.
Dagen forløb planmæssigt og med god succes, og nu gentager Danish.Care succesen med den anden Velfærdsteknologidag 2024 i rækken. Denne gang går turen til Vestjylland og Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. Arrangementet løber af stablen torsdag den 28. november klokken 09:00 – 15:30.
En dag i velfærdsteknologiens tegn
I en tid, hvor sundhedssystemet er under pres i forhold til ressourcer og rekruttering af medarbejdere, er der brug for nye sundhedsløsninger og teknologi, der giver gode arbejdsforhold, frigør arbejdskraft og sikrer velfærd.
Samtidig skal fokus på innovation og iværksætteri øges, så nye virksomheders vej ind på markedet understøttes og dermed også stimuleres til vækst og udvikling af nye teknologier.
På andendagen for Velfærdsteknologidage 2024 vil der være fokus på en lang række nye og stærke løsninger inden for velfærdsteknologi. Derudover kan deltagerne også møde en række startups på velfærdsteknologiområdet, som deler ud af sine erfaringer og store milepæle på iværksætterrejsen.
En unik mulighed for kommuner og regioner
Velfærdsteknologidage 2024 tilbyder en platform, hvor beslutningstagere kan se de nyeste teknologier og få mulighed for at indkøbe løsninger, der kan gøre en forskel i hverdagen.
Dagens program byder også på en række udvalgte startup-stories fra iværksætterne, som giver dig mulighed for at komme bag scenen på iværksætteri og blive inspireret og klogere på rejsen mod at blive en etableret virksomhed.
- Vi vil rigtig gerne synliggøre de løsninger, der kan lette arbejdet for fagpersonalet og forbedre plejen for borgerne. Disse unge virksomheder står klar med løsninger, som kan implementeres nu og her og komme ud og gøre en positiv forskel. Potentialet er stort, og derfor fremhæves de på Velfærdsteknologidage 2024 med målet om at opnå kontakt til aftagerfeltet, lyder det fra Anders Lyck Fogh-Schultz, som er chefkonsulent for Innovation & Startups i Danish.Care og netværksleder i CareNet, inden han fortsætter:
- Velfærdsteknologidage 2024 fokuserer på at fremvise løsninger og samtidig skabe netværk. Arrangementet fungerer som en udstillingsplatform for relevante købere fra kommuner, regioner og slutbrugere og er samtidig en unik mulighed for at netværke med økosystemet for velfærdsteknologi. Deltag og lad dig inspirere af den danske iværksætterkultur.
Det fulde program for andendagen på Velfærdteknologidage 2024 annonceres snarest...
Læs mere om dag to på Velfærdsteknologidage 2024 her
Gå direkte til tilmeldingen her
Har du spørgsmål?
Kontakt chefkonsulent i Danish.Care og netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, på telefon +45 22 99 32 44 eller mail alfs@danish.care
Velfærdsteknologidage 2024 er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses pulje til iværksætterevents 2024
Dine take aways fra dagen
Oplev konkrete løsninger, som er klar til brug: På dagen vil du kunne opleve mere end 25 konkrete teknologier, som er klar til implementering.
Forskning og viden: Bliv opdateret på behovene for velfærdsinnovation via oplæg fra førende forskere
Skab kontakter: Netværk med hele økosystemet for sundheds- og velfærdsteknologi
Et kig i krystalkuglen på fremtidens teknologier: Danmark er foregangsland inden for sundheds- og velfærdsteknologi - oplev dansk iværksætteri i verdensklasse og gå hjem fra dagen med viden om de teknologier, som kommer til at forme vores sundheds- og omsorgssektor i nær fremtid
Deltag i arrangementet
PRAKTISK INFORMATION
Tid: Den 28. november 2024 klokken 09:00 – 15:30
Sted: Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, Gjesinglund Alle 8, 6715 Esbjerg
Arrangør: Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
Priser:
Tilmeldingen er gratis
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.