15

.

September

2016

Mød en Teknologi: Tovertafel fra hollandske ActiveCues

Navnet ”Tovertafel” kommer fra hollandsk og betyder ’det magiske bord’. Man kunne derfor fristes til at tro, at produktet er et decideret møbel, men det er ikke korrekt. Produktet udgøres af en projektor, der installeres i loftet over en uvilkårlig bordplade. Projektoren er udstyret med sensorer, der sanser de nøjagtige målestoksforhold på bordet under den, og tilpasser sig efter det. Det betyder, at alle borde potentielt set kan blive til et ”tovertafel”, når blot man har projektoren.

Projektoren kan projektere en række spil ned på bordet, der nu bliver ”levende”: de spillende har pludselig mulighed for at spille bold til hinanden, grave flaskeposter frem i sand, eller rode i efterårsblade på en helt almindelig bordplade. Spillene er alle designet til at være sansestimulerende; på forskellig vis stimulerer de mentalt, opfordrer spillerne til fysisk aktivitet, og giver anledning til social interaktion.

Et eksempel på Tovertafel-spil er ’Little Fish’, hvor små fisk svømmer rundt mellem åkander. Når spillerne rækker ud efter en fisk, svømmer de væk, og der skabes dermed en dynamisk og behagelig atmosfære, hvor spillerne udfordres til at række ind over bordet.

Særligt egnet til personer med demens

Produktet er ikke kun udarbejdet til, men også i samarbejde med, de patientgrupper, for hvem det er relevant. Tovertafel imødekommer derfor patienternes evner såvel som ønsker, og det er muligt at deltage på alle niveauer.

Tovertafel er særligt velegnet til demensramte. Spillene tager nemlig selv initiativ til at komme i gang, giver de spillende påmindelser, når de mister fokus på opgaven, og giver individuel sansestimulation. Hvor nye undersøgelser har vist, at 90 procent af de ældre med demens er meget passive i løbet af deres dag, holder Tovertafel-spillene patienterne aktive. Tovertafel er derfor, som virksomheden Active Cues beskriver det 'en munter og underholdende måde at skabe både fysisk og mental aktivitet hos de demensramte'. Skulle demenspatienterne glemme spillet og hvad de har lavet med det, så vil de stadig kunne huske at de har grint, svedt og været underholdt – altså vil selve sansestimuleringen lagre sig i deres hukommelse.

Bordet kommer i tre varianter; Tovertafel Original, Tovertafel Up og Tovertafel Unique. Alle varianter har fokus på hver deres gruppe. Hvor originalmodellen imødekommer dementes behov, er UP-modellen velegnet og designet til personer med psykiske sygdomme, og Unique-modellen er henvendt til børn med autisme. Sjoerd Wennekes fra den Utrecht-baserede virksomhed Active Cues fortæller:

- All over the world, there are people with special needs. It makes me happy to improve their lives with our games.

Tovertafel har vokseværk: Søger partnere i Norge og Sverige

Navnet Tovertafel er måske hollandsk, men det betyder ikke, at man ikke kan få glæde af det magiske bord i mange andre lande:

- Next to the Tovertafel Original (for people with dementia) we have recently released the Tovertafel UP (for people wit a severe mental disability) and we are working on the Tovertafel Unique (for children with severe autism). All of these products are available in The Netherlands, Belgium, United Kingdom and soon in Germany and Denmark, fortæller Sjoerd Wennekes, der er ansvarlig for New Business i Active Cues.

Og ikke nok med det, så planlægges der en udvidelse af konceptet. Sjoerd Wennekes fortsætter:

- We are looking for local people who want to become our franchise partners in Sweden and/or Norway. If you want to know more about the opportunities feel free to contact me directly at sjoerd@activecues.com, fortæller Sjoerd Wennekes.

Læs mere om Tovertafel her





Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.