CareNet sætter løbende fokus på konkrete velfærdsteknologier i denne sektion af nyhedsbrevet, som vi kalder Mød en Teknologi.
Denne udgave af Mød en Teknologi handler om forebyggelse af sengelejekomplikationer. Vi sætter fokus på en teknologi i form af en IQ-pumpe fra Care of Sweden, som forhandles i Danmark af Wolturnus A/S. Ifølge Wolturnus A/S kan den intelligente pumpe være med til at mindske risikoen for fejl i forbindelse med sengeleje og komplikationer deraf.
IQ-pumpen er en intelligent, fuldautomatisk pumpe til dynamiske luftmadrasser. Ifølge Wolturnus A/S er IQ-pumpen unik på grund af sin meget simple opbygning og sin forenklede brugergrænseflade set i forhold til andre madraspumper. Dette bevirker, at risikoen for at foretage forkerte indstillinger på pumpen er minimal, hvilket minimerer risikoen for menneskelige fejl.
IQ-pumpen gør, at den dynamiske madras ikke fungerer som en klassisk vekseltryksmadras, da IQ-pumpen leverer et pulserende tryk. På den måde sikrer IQ-pumpen en lidt mindre forskel mellem den madrascelle, der ikke er så meget luft i, og den madrascelle, der er mere luft i.
I forbindelse med, at CareNet i den kommende tid sætter fokus på Sengeleje uden mén, har vi været i kontakt med udviklingsdirektør hos Wolturnus A/S, Christian Gammelgaard, som fortæller:
- Det påvirker mennesker fysisk og mentalt at være bundet til sengen på grund af for eksempel sygdom eller alderssvækkelse. Det er basislæring hos alle sundhedsmedarbejdere, siger Christian Gammelgaard og fortsætter:
- Vi ser IQ-pumpen som en god mulighed for at mindske risikoen for komplikationer under og i forbindelse med sengeleje. Ved de gængse vekseltryksmadrasser skal de fagprofessionelle ofte forholde sig til en masse forskellige muligheder for indstilling af tryk. I modsætning til dette kan IQ-pumpen klare det meste selv, og den leverer et pulserende tryk, som er lidt anderledes i måden, hvorpå luftcellerne bevæger sig op og ned, hvilket er det mest trykaflastende for kroppen.
IQ-pumpen er fuldautomatisk og indstiller derfor, ifølge Christian Gammelgaard, alting selv, så trykket konstant passer til patienten, der ligger på madrassen. Pumpen mærker selv, hvad patienten vejer. Derudover finjusterer pumpen selv, hvis patienten for eksempel vender sig, sidder op eller lignende.
- Dette er i høj grad en pumpe, der tager højde for risikoen for menneskelige fejl. Den er fuldautomatisk og tilpasser sig derfor hele tiden til de ændringer, der måtte forekomme, for eksempel hvis patienten ændrer stilling fra liggende til siddende, forklarer Christian Gammelgaard og fortsætter:
- Derudover er den også med til at mindske risikoen for menneskelige fejl ved for eksempel skiftende plejepersonale, og den minimerer behovet for undervisning af sundhedspersonale. Den sparer altså tid og effektiviserer nogle processer i plejesektoren.
IQ-pumpen indeholder forskellige funktioner, der skal hjælpe de fagprofessionelle i deres pleje af patienten. For eksempel er pumpen installeret med en CPR-ventil, så pumpen hurtigt kan kobles fra, og madrassen kan gå i CPR-funktion, hvis dette skulle være nødvendigt. Pumpen indeholder ligeledes en plejefunktion, som pumper madrassen helt op, så den bliver hård, når de fagprofessionelle skal arbejde med patienten. Ydermere afgiver pumpen lys- og lydalarmer, hvis trykket for eksempel bliver for lavt i madrassen, eller hvis der sker strømafbrydelse til pumpen.
- Vi ser gang på gang, hvad forkert håndtering af hjælpemidler kan få af konsekvenser for patienter og samfund. En forkert håndtering af for eksempel en manuel indstillelig madraspumpe kan føre til smertefulde og dyre tryksårsproblematikker. Det er noget af det, man ser hos Lægemiddelstyrelsens indberetning af utilsigtede hændelser, forklarer Christian Gammelgaard og uddyber:
- Ved at benytte IQ-pumpen sørger pumpen for det meste selv. På den måde kan pumpen udrydde mange menneskelige fejl i forbindelse med sengeleje. Derudover sørger pumpen selv for at give besked til plejeren, hvis noget skulle være galt.
Derfor mener Christian Gammelgaard, at IQ-pumpen er relevant, da pumpens lette og intuitive brug vil være med til at sikre en mere korrekt håndtering af hjælpemidler i forbindelse med sengeleje.
Du kan læse mere om Wolturnus A/S og CuroCell IQ her.
Wolturnus A/S er medlem af CareNet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.