Mød DoseCan – Medicinboksen med mange formål
Medicinboksen måler 17x16x10 cm. Den kan rumme dosispakket medicin, doseringsæsker og sideordineret medicin som cremer, plastrer og dråber. I låget er et display med huskefunktion. Med bip og blik alarmerer funktionen borgeren, når det er tid til medicin. Inde i boksen er der en bakke med et spyd, som gør det nemt at åbne doseringsposer og undgå, at piller ryger på gulvet. Skal borgeren ikke selv have adgang til medicinen, låses boksen med en universal magnetnøgle, som personalet kan have på sig.
Når medicinen er taget, skal borgeren kvittere med et tryk på boksens eneste knap: OK-knappen. DoseSystem app’en sikrer, at personalet har overblik over, hvem der har kvitteret for sin medicin. Kvitterer borgeren ikke, får personalet og evt. pårørende alarmer i form af push-beskeder, som automatisk sendes til smartphones og devices. Herefter skal de følge op ved at ringe eller køre ud til borgeren. Dette kan nedsætte antallet af utilsigtede hændelser som følge af glemt medicin.
Låget kan tages af DoseCan og medbringes i tasken sammen med en mindre mængde medicin. På den måde er huskefunktionen og kvitterings-knappen lige ved hånden, når borgeren er på tur og rejse. Det giver frihed og tryghed.
Mød DoseTray - Doseringsæsken der er let at åbne
Mange kender problemet med doseringsæsker, hvor låget kan være svært at få af og på. Eller lige-frem falder af, så pillerne ryger ud. Det sker ikke med DoseTray, fordi låget er en integreret del af doseringsæsken. Det fungerer nemlig som et jalousilåg, der kan køres frem og tilbage. Det betyder, at DoseTray er nem at åbne. Også for borgere, der fx ryster på hænderne eller har nedsat kraft i fingrene. For det andet kommer pillerummene til morgen, middag, aften og nat i kronologisk rækkefølge i DoseTray. Med jalousilåget er det derfor muligt at åbne æsken lidt efter lidt, som døgnet skrider frem. Endelig kan låget afmonteres og sammen med doseringsæsken vaskes i opvaskemaskinen, så alle delene bliver helt rene.
I DoseTray står ugedagene på enden af æsken i stedet for på låget. Dermed kan ugedagene ses, når en række DoseTrays står i en DoseCan. DoseTray kommer i en kasse med 8 stk., så der er doserings-æsker til 7 ugedage + en reserve uden ugedag. DoseTray har i øvrigt samme størrelse som de gængse doseringsæsker på markedet.
Slut med glemt medicin
Grundlægger af DoseSystem, Jesper K. Thomsen, fortæller om produktet:
- DoseSystem minder borgere om, hvornår de skal tage deres medicin. Så de bedre kan klare sig på egen hånd. Pårørende kan være trygge. Og plejepersonalet på bosteder, i hjemmeplejen
og på plejehjem sikrer medicin til tiden og sparer ressourcer. Uden at forringe kvaliteten i servicen eller i borgernes liv. Vi har nemlig udviklet DoseSystem for at løse problemer. Ikke skabe nye. Derfor er alt designet, udviklet og testet i Danmark i tæt samarbejde med plejepersonale og borgere. På de næste sider kan du læse om medicinboksen DoseCan, doseringsæsken DoseTray og DoseSystem app’en, som giver let adgang til hele systemet, slutter Jesper K. Thomsen.
Fakta:
En rapport fra Københavns Universitet, Økonomisk Institut, har i december 2015 konkluderet, at 76,4 % af de adspurgte borgere i hjemmeplejen i Guldborgsund Kommune synes, at overgangen fra hjemmepleje-besøg til DoseSystem har været god eller meget god – og hele 76,5 % af de adspurgte i samme analyse fortæller, at DoseSystem er let og ligetil at anvende.
(Rapport fra Københavns Universitet, Økonomisk Institut, december 2015, Den helt rigtige dosis af Caroline Tøxen Kristiansen og Henriette Nylander Nielsen)
DoseSystem var nomineret til Danish Design Award 2016
DoseSystem er integreret med Nexus, der er KMD AVALEOs omsorgssystem.
DoseSystem er ude i mere end 30 kommuner.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.