Mød en paneldebattør: ”Af med fagkasketterne - fremtidens sundhedssystem skal sigte mod bedre inddragelse af pårørende”

Sundheds- og velfærdsområdet står over for en række udfordringer i fremtiden, men hvordan løser vi dem? Det ser vi nærmere på i årets paneldebat ved Velfærdsteknologi anno 2024.

Tilmeld dig her

Den 03. oktober fra klokken 08:00 går det løs.

Her åbner CareNet – i samarbejde med Danish.Care og Teknologisk Institut – endnu en gang dørene for konferencen for Velfærdsteknologi anno 2024.

Tre spændende spor og en stor udstilling med diverse sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger venter deltagerne på dagen. Og traditionen tro afsluttes det hele med en paneldebat, hvor et hold af debattører åbner op for sluserne og dykker ned i ét af de mest relevante spørgsmål på sundheds- og velfærdsområdet i dag.

Forskellige perspektiver på et stort overordnet spørgsmål

Det overordnede spørgsmål ved årets paneldebat er; Hvordan løser vi fremtidens udfordringer på sundheds- og velfærdsområdet?

Det er et stort og bredt spørgsmål, og dermed er der også flere forskellige perspektiver og indgangsvinkler fra de i alt fire skarpe paneldebattører, som indtager scenen på konferencen.

For hvad er egentlig de største udfordringer på sundheds- og velfærdsområdet? Og hvilken rolle spiller sundheds- og velfærdsteknologien egentlig, når det kommer til at løse de givne udfordringer – og hvorfor?

De pårørende skal sættes bedre i spil

Én af deltagerne ved årets paneldebat er Rikke Struve, som er pårørende-ekspert og direktør hos Futurecare samt founder af Pårørendeklubben. Hendes indgangsvinkel til det overordnede spørgsmål er ikke overraskende fokuseret på de pårørende.

Rikke Struve ser fremtidens udfordringer på sundheds- og velfærdsområdet i et større perspektiv. Det handler om en større og overordnet udfordring – selve opbygningen af sundhedssystemet frem til i dag, og hvordan vi bedst muligt bygger bro til fremtiden og gør noget andet, end vi plejer.  

- Når jeg ser på sundhedssektoren med de historiske briller på, så hæfter jeg mig ved, at der har været en klar tendens til, at man har haft hver sin kasket på. Det skal forstås på den måde, at lægen, sygeplejersken og fysioterapeuten har haft hver sin respektive opgave. Det samme gælder også for de pårørende – i historisk perspektiv den irriterende og forstyrrende ’opgave’. Det er dem, der står ved siden af hele tiden, stiller krav og stiller de ’dumme’ spørgsmål – en forstyrrelse i sundhedsmedarbejdernes arbejde, indleder hun og fortsætter:

- Min opfordring lyder, at vi skal smide de her kasketter og lade opgaverne overlappe. Sådan mener jeg, at vi i fællesskab bygger et bedre sundhedssystem i fremtiden. Vi skal se nærmere på, hvordan vi hver især – med hvert vores ekspertområde – kan gavne hinanden. Vi er nødt til at tage et kig på systemet, og det gælder hele vejen rundt – også når det kommer til de pårørende. Hvordan kan vi opbygge et bedre sundhedssystem for alle, der er i kontakt med det? Og kan vi reelt set benytte os i højere grad af inddragelsen af de pårørende? Hvordan kan vi sætte dem – ikke nødvendigvis mere, men bedre – i spil?

Pårørende er de ’nye’ syge – det skal vi ændre på

Rikke Struve har selv – som stort set alle andre – gjort sig erfaringer med at være pårørende. Under coronapandemien blev hendes 33-årige søn ramt af en hjerneblødning. Han blev indlagt på Rigshospitalet og måtte i starten ikke besøges grundet coronarestriktioner.

Rikke Struve blev hurtigt en pisseirriterende pårørende. Hun ville se sin søn og fik også lov til det efter længere tids diskussion. I dag har sønnen det efter omstændighederne godt, men hele forløbet fik Rikke Struves øjne op for en gennemgående udfordring i vores sundhedssystem.

- Jeg kæmper som udgangspunkt ikke for, at de pårørende skal mere i spil, men for at de skal sættes bedre i spil. Alle skal kunne bidrage med det, de hver især kan og i perioder, og det fik jeg ikke lov til i sin tid, da min søn blev syg. Det vigtige er, at ’nogen’ ser, møder og forstår de pårørende i højere grad, end tilfældet er det i dag. Det er vigtigt. Ellers bliver vi – de pårørende – de nye syge, fortæller hun og fortsætter:

- Undersøgelser viser, at 80 procent af de pårørende mistrives og får belastningsreaktioner, fordi de er pårørende. Det gælder blandt andet belastninger og sygdomme som stress, angst og depression. Det skal ændres, og det kan vi ved at gentænke måden, hvorpå pårørende inddrages – og ved at gentænke sundhedssystemet i sin helhed. Når vi ikke bliver inddraget som en del af det nære team omkring vores kære, bliver vi mere ’skeptiske’, da vi kan føle os handlingslammet og er meget mere tvivlende, idet vi ikke forstår, hvad der sker. Udelukkelse – eller manglende tilhørsforhold – er en stressfaktor i sig selv.

Pårørende og samspillet med sundheds- og velfærdsteknologi

Også når det kommer til brugen af sundheds- og velfærdsteknologi, ser Rikke Struve et stort potentiale. Både for sundheds- og velfærdsteknologien på et mere generelt plan, men også når det kommer til de pårørende.

- Jeg mener, at vi hos de pårørende har en uudnyttet ressource, som vi med fordel kan sætte bedre i spil. Når det kommer til brugen af sundheds- og velfærdsteknologi, hvorfor så ikke bringe de pårørende på banen. Vi skal dygtiggøre vores pårørende, så vi kan håndtere teknologierne. Hvorfor skal det kun være de sundhedsfaglige medarbejdere, spørger Rikke Struve og fortsætter:

- Hvis vi én gang for alle tager fagkasketterne af, så indser vi måske, at mange pårørende godt kan hjælpe. Min søn fik en masse medicin i starten, som jeg hjalp med at fordele i hans medicinkalender. Hvis jeg nu fik et kursus i at håndtere en medicinrobot, så kunne det jo lige såvel være mig, der stod for det, som en sundhedsfaglig medarbejder. Hvis jeg som pårørende har overskud til det, hvorfor så ikke inddrage mig?

Går efter en aha-oplevelse

Rikke Struve har et stort håb om, at deltagerne, der lytter med ved paneldebatten på konferencen den 03. oktober, går hjem med ny inspiration og en aha-oplevelse i rygsækken.

- Jeg håber meget på, at mit bidrag til paneldebatten kan være med til at inspirere dem, der lytter med, til at gøre tingene på en ny måde. De skal have en aha-oplevelse, som handler om, at vi kan gøre meget mere for den enkelte ved at løfte opgaven sammen – hele vejen rundt, fortæller hun og fortsætter:

- Vi skal tænke de pårørende ind fra starten, og vi skal se de pårørende som mennesker i egen ret – ikke som en belastning eller en irritation. De pårørende skal ikke nødvendigvis inddrages mere, men de skal inddrages bedre – til gavn for patienten, den pårørende og for samfundet i sin helhed, slutter Rikke Struve.

Foruden Rikke Struve deltager tre yderligere debattører i paneldebatten. Det gælder Dorthe Bjerremand Erichsen, som er jurist og seniorkonsulent ved Ældre Sagen, Ivan Kjær Lauridsen, som er velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune, samt Jannik Topgaard Zeuthen, der er Head of Policy & Partnerships hos Health Tech Hub Copenhagen.

Har du endnu ikke sikret dig en billet til Velfærdsteknologi anno 2024, så kan du læse mere, se det foreløbige program og tilmelde dig – både som deltager og udstiller – her