Mød en oplægsholder på Velfærdsteknologi anno 2022

Velfærdsteknologier kan give nye og uforudsete muligheder, men hvordan får vi dem frem i lyset – og hvorfor er det vigtigt? Få svaret, når Anna Marie Lassen, ph.d. og Lektor på UCN, indtager scenen på dette års konference.

Læs mere, og tilmeld dig konferencen som deltager eller udstiller her.

Når CareNet, Teknologisk Institut og Danish.Care den 11. oktober sætter velfærdsteknologi og hjælpemidler på dagsordenen med den nationale konference, Velfærdsteknologi anno 2022, får du mulighed for at lytte til en række spændende oplæg.

Vi giver dig i denne artikel en kort introduktion til UCN’s oplæg på konferencen. Et oplæg, der blandt andet giver dig indblik i, hvilke udfordringer den kommunale praksis, organisatorisk set, møder i forbindelse med implementering af velfærdsteknologiske løsninger.

En ny faglighed

På konferencen sætter ph.d. og Lektor på UCN, Anna Marie Lassen, fokus på den nye faglighed, arbejdet med velfærdsteknologi bringer med sig. Hun fortæller:

- Implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne er en nødvendighed, men kommer sjældent uden udfordringer. Det kræver mere end blot at undersøge og indkøbe nye løsninger og så tage dem i brug. I dag handler det i høj grad om at bruge færre ressourcer, og derfor kan der være en tendens til, at man i ledelsen og administrationen finder en, i teorien, god ny løsning og forventer, at den med det samme kan gøre en forskel, fortæller hun og fortsætter:

- Men det er ofte den enkelte medarbejder eksempelvis SOSU’er og ergo- og fysioterapeuter, der skal få den nye teknologi til at fungere i praksis sammen med arbejdsrutiner og den enkelte borger – og det kan opleves som vanskeligt. Fagligheden bliver sat på spil og mange medarbejdere oplever følelsen af, at de ikke kan levere samme ydelseskvalitet, som før, med de nye teknologier. Dermed opstår en ny faglighed, hvor de sundhedsfagligt uddannede skal lære at tilpasse teknologierne og de faglige ydelser til hinanden – og det er vigtigt, at vi forholder os til det både som medarbejdere, men også som organisation.

Ifølge Anna Marie Lassen er forståelsen for teknologier og deres potentialer vigtigt, når man implementerer nye løsninger – og det gælder i alle led i organisationen, fra ledelse til frontmedarbejder.

- Vi har en forestilling om, at teknologier er neutrale og kan løse de opgaver, de er ’skabt’ til. Ser man eksempelvis på Teams, Skype og andre videoopkaldstjenester, så er de skabt til møder via skærm – i høj grad til forretningsmøder. Men når vi vælger at implementere samme løsninger til skærmbesøg i sundhedssektoren, så er det vigtigt at have for øje, at man som medarbejder via denne teknologi kan have svært ved at aflæse, om en borger har husket at tage sin medicin, om borgeren er dehydreret og om borgeren i det hele taget har det godt, fortæller hun og fortsætter:

- Måske har man tænkt, at det finder medarbejderen ud af, men det er slet ikke så let. Det er en længere proces, der handler om, hvordan vi bedst muligt får teknologien ind i de faglige professionelle rutiner på en sådan måde, at vi bevarer kvaliteten i ydelserne.

Velfærdsteknologier indeholder skjulte potentialer

Samtidig mener Anna Marie Lassen, der til dagligt arbejder i Forskningscenteret Sundhed og Anvendt Teknologi, at vi i fremtiden bliver nødt til at få en mere åben tilgang til teknologiers potentialer, hvis vi vil have det fulde udbytte af de teknologier, der findes. Og her kræver det igen, at vi uddanner vores medarbejdere til at kunne analysere egne rutiner med nye teknologier.

- Mange velfærdsteknologier indeholder en række skjulte muligheder, som vi fremover bør være mere opmærksomme på. Nogle gange kan teknologien skabe værdi inden for noget helt andet end det, den var tiltænkt – og det skal vi i højere grad være åbne overfor. Det handler om, at vi ikke får øje på, hvad en given teknologi kan, når først vi har fastlagt os på én ting, den kan bruges til, fortæller hun og fortsætter:

- Det er et område, jeg ser stort potentiale i, hvis vi vil have mest muligt ud af vores teknologier. Det kræver blandt andet, at frontmedarbejderne bliver uddannet til at spotte mulighederne, en teknologi fører med sig, lærer at sætte ord på det og videreformidle dette til både kollegaer og ledelse – og det begynder helt fra uddannelsesstarten.

Hvorfor skal du lytte til netop dette oplæg?

Anna Marie Lassen ser frem til at holde oplæg på konferencen og håber på, at oplægget kan inspirere til en ny og mere åben tilgang til evaluering af velfærdsteknologiske løsninger.

- Jeg håber, at mit oplæg kan inspirere til, at deltagerne får en mere åben tilgang til, hvad de enkelte velfærdsteknologier kan. For hvis vi formår at åbne op og er villige til at lade os overraske, så vil vi ofte finde ud af, at mange teknologier faktisk kan noget mere og noget andet, end vi lige går og regner med. Vi skal ikke fastlåse os på, hvad en teknologi kan, og hvad en teknologi ikke kan på forhånd. I stedet skal vi være åbne overfor de enkelte teknologier og gå til dem ud fra et mere undersøgende perspektiv, fortæller Anna Marie Lassen og fortsætter:

- Fremtiden indenfor sundheds- og omsorgssektoren vil uden tvivl være fyldt med nye og anvendelige velfærdsteknologier – og det skal vi omfavne bedst muligt. Vores sundhedsfagligt uddannede skal kunne analysere og vurdere teknologier og se de enkelte teknologier i forhold til deres profession. Og samtidig skal alle – både medarbejdere, ledelse, organisationen og politikerne – være villige til at lade medarbejderne finde nye anvendelsesmuligheder og stole på, at det skaber en værdi. Det er tit og ofte medarbejdere som SOSU’er, ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker, som benytter teknologierne i hverdagen, og også dem der kan se de nye muligheder en teknologi bibringer. På samme måde er det også dem, som oplever udfordringer med teknologierne i praksis og kan finde en løsning på dette, hvis vi lader dem gøre det. Så sæt i gang!

Læs mere, og tilmeld dig konferencen som deltager eller udstiller her.

Velfærdsteknologi ANNO 2022 arrangeres af CareNet, Danish.Care og Teknologisk Institut i samarbejde med Alexandra Instituttet og Danish Life Science Cluster.