5

.

September

2022

Mød en oplægsholder på Velfærdsteknologi anno 2022

Kan kunstig intelligens erstatte manuelle opgaver som natlige tilsyn af demente borgere? Og hvad skal teknologien reelt kunne for, at man ikke går på kompromis med plejen?

Læs mere, og tilmeld dig konferencen som deltager eller udstiller her.

Når CareNet, Teknologisk Institut og Danish.Care den 11. oktober sætter velfærdsteknologi og hjælpemidler på dagsordenen med den nationale konference, Velfærdsteknologi anno 2022, får du mulighed for at lytte til en række spændende oplæg.

Vi giver dig i denne artikel en kort introduktion til Teton.ai’s oplæg på konferencen. Et oplæg, der giver dig indblik i brugen af Teton.ai’s computer vision system som erstatning for natlige tilsyn, med udgangspunkt i deres samarbejde med Næstved Kommune.

AI til natlige tilsyn

Til oplægget på konferencen sætter CEO hos Teton.ai, Mikkel Wad Thorsen, fokus på, hvordan data og kunstig intelligens til monitorering kan skabe stor værdi i plejen af borgere med behov for natlige tilsyn.

- I dag tjekkes mange, især demente borgere, 3 gange hver eneste nat – en rutine, som er arbejdstung og kan påvirke borgerens søvn. Målet for Teton.ai er at lette arbejdsbyrden for personalet og give borgere ro om natten uden at gå på kompromis med plejekvaliteten, fortæller Mikkel Wad Thorsen og fortsætter:

- Med Teton.ai’s fuldt anonymiserede AI-engine overtages de natlige tilsyn. Vores system monitorerer alt, der er værd at vide om borgeren – hvor borgeren er, hvad borgeren laver, om borgeren trækker vejret og om borgeren sover – og systemet begynder med tiden endda også at forstå borgernes natlige rutiner. På den måde sikrer vi, at borgeren ikke forstyrres uden grund, og samtidig sikrer vi, at der bliver taget hånd om borgeren, netop når der er behov for det.

Ifølge Mikkel Wad Thorsen kan Teton.ai være med til at sikre, at borgerne får mere ro og færre forstyrrelser om natten, og samtidig skabe øget indsigt i borgerens tilstand og døgnrytme. Derudover sikrer systemet, at personalet ikke bruger unødig tid på at tjekke borgere, der ikke har brug for hjælp, og giver på den måde personalet tid til andre opgaver.

- Der er rigtig mange fordele ved at bruge kunstig intelligens i plejen af borgere – og det gælder på rigtig mange områder. Jeg vil påstå, at man rent faktisk kan hæve kvaliteten af den nuværende pleje ved at gøre mindre manuelt og lade AI overtage opgaver, og derfor synes jeg også, at det er utroligt vigtigt at sætte fokus på kunstig intelligens som en del af fremtidens pleje, fortæller han.

Hvorfor skal du lytte til netop dette oplæg?

Mikkel Wad Thorsen glæder sig til – sammen med Næstved Kommunes velfærdsteknologi konsulent, Sander Lorell – at fortælle om helt konkrete erfaringer fra brug af teknologien, så vel som deres bud på hvordan teknologien snart vil ændre plejesektoren.

- På konferencen vil jeg give en lille smagsprøve på teknologien, bruge cases til at gøre det så konkret som muligt samt komme ind på, hvad AI generelt set tilbyder af muligheder, økonomiske fordele samt fordele i plejen generelt, slutter han.

Læs mere, og tilmeld dig konferencen som deltager eller udstiller her.

Velfærdsteknologi ANNO 2022 arrangeres af CareNet, Danish.Care og Teknologisk Institut i samarbejde med Alexandra Instituttet og Danish Life Science Cluster.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.