Dybe sår, der bløder kræver ofte et besøg på skadestuen for at få såret syet sammen. Det kan være forbundet med en række udfordringer blandt andet mangel på resurser.
The Stitcher er en håndholdt mekanisk symaskine, som hurtigt og præcist syr sår på huden sammen. Den vil forsimple og effektivisere den nuværende metode og gøre det muligt for flere faggrupper at udføre syninger.
Man vil på en intuitiv måde kunne sy sår sammen op til 10 gange hurtigere end ved konventionelle suturerings-metoder. Behandleren vil undgå brug af utallige remedier i form af nål, tråd, nåleholdere, pincet, saks mv., da alt er samlet i en mekanisme.
Dommernes begrundelse for nomineringen:
- Nomineringen begrundes med, at idéen rummer et meget stort potentiale for at flytte en opgave, som traditionelt kræver høj sundhedsfaglig ekspertise, til brugere med kortere sundhedsfaglige uddannelser og måske endda lægmand i nogle tilfælde. Derudover vurderes det, at idéen rummer et stort markedspotentiale, som i dette tilfælde ikke kun er sundhedsvæsenet, men også kunne være forsvaret, foreninger og private.
Teamet bag idéen har sat sig grundigt ind i området og de særlige forhold, der er omkring udvikling af medicinsk udstyr, og har derfor et realistisk billede af, hvad der kræves at gøre idéen til et reelt produkt, fremgår det af CareWares hjemmeside.
Kilde: CareWare
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.