7

.

February

2019

Mød Device Intelligence til vores kommende Temadag om sensorer og intelligens i hjælpemidler

På temadagen kan du blandt andre møde Device Intelligence ApS.

Device Intelligence ApS er selskabet bag en række produkter og brands inden for forskellige industrier bl.a. sundheds- og velfærdsteknologi. Virksomheden står bag sensoren WelfareTrack, der måler brugen af apparater og behov for service.

Ved at påmontere sensorer på kommunernes velfærdsteknologiapparater som trådløst kan sende data til en central enhed, kan personalet se brugen af apparaterne, servicebehov og lignende.

Joachim Kristensen, der er en af stifterne bag Device Intelligence, introducerer brugen af og integration af sensorer. Han kommer herunder til at præsentere to demonstratorer, der kan sikre lokalisering (tracking) af hjælpemidler, en bedre strømstyring af kørestole og data til understøttelse af en bedre genoptræning.

- Når et simpel setup kan spare kommunen for 2-3 beløbet, må det siges at være en særdeles attraktiv Return on Investment, som flere kommuner bør kigge nærmere på, siger Joachim Kristensen.

-Det handler om at undre sig. Hvis du vil vide, hvordan tingene fungerer, skal du i dag først i gang med at undersøge det. Vi kan gøre det automatisk og til en naturlig del af dagligdagen. Big data er ligegyldig, hvis ikke det er relevant eller tænkt over på forhånd. Analyser og konklusioner skal være letforståelige og hurtige at handle på. Ellers mister de deres berettigelse i en travl hverdag, tilføjer han.

På temadagen får du også mulighed for at høre Gunnar Kramp fra Alexandra Instituttet, der vil give et overblik over data-økosystemet og Internet of Things (IOT), der giver nye muligheder I sundhedssektoren, men forudsætter et godt kendskab til det netværk af aktører og interessenter, der skal fungere for at det lykkedes.

Derudover kommer virksomhederne Suma Care og eLea og giver dig et indblik i deres respektive teknologier på området. Vi ses!

Tilmeld dig arrangementet her.

BEMÆRK: Sidste tilmeldingsfrist er d. 15. februar 2019

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.