Center for Miljøteknologi ved Teknologisk Institut i Aarhus afholder onsdag den 3. februar 2021 en workshop om mobile luftrensere og inviterer dermed alle til en dag, der byder på korte oplæg, videndeling og en guidet rundtur i junglen af løsninger inden for mobile luftrensere.
Mobile luftrensere kan gøre en mærkbar forskel i et arbejdsmiljø, hvor forureningskilder som tobaksrøg og hygiejnemæssige problemer medfører skadelige partikler og gasser, der kan opleves som lugtgener og et usundt indeklima. Men hvilken model skal du som bruger og/eller indkøber med ikke-teknisk baggrund vælge?
Der findes et utal af modeller, og markedet kan derfor virke uoverskueligt.
På denne workshop viser faglige eksperter fra Center for Miljøteknologi ved Teknologisk Institut, Aarhus vej gennem junglen af løsninger, så du bliver bedre klædt på til at træffe beslutninger om tiltag, der dækker dine specifikke behov og, dermed kan forbedre indeklimaet. Målgruppen for workshoppen er derfor slutbrugere, herunder personale/ledere på institutioner og plejehjem, indkøbere i kommuner og regioner samt øvrige brugere af luftrensende teknologi.
Programmet byder på korte oplæg og diskussioner, og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål. Undervejs tages der udgangspunkt i konkrete problemstillinger, hvorfor du har mulighed for at foreslå emner, du som deltager gerne vil have, at der tages op på workshoppen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.