Nyt fra CareNet

25

.

March

2024

Medlemsevent: Oplev døgnrytmelys og ergonomisk lys til hospitalsområdet

Vær med, når CareNet-medlem Chromaviso inviterer indenfor til en dag med fokus på døgnrytmelys og ergonomisk lys til hospitaler og oplev teknologierne på nærmeste hold i deres showroom.

Som dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi deler vi gerne spændende events, der kan skabe værdi for vores medlemmer.

Og her er vi faldet over et kommende arrangement fra CareNet-medlem, Chromaviso. Sammen med svenske Avidicare afholder Chromaviso eventet ”Showroom Experience” den 16. maj 2024.

Ved arrangementet, som afholdes lige på den anden side af Øresundsbroen i Medicon Village i Lund i Sverige, kan du som deltager dykke ned i det nyeste inden for ergonomisk lys og døgnrytmelys samt ultrarene og energieffektive ventilationsløsninger, som er skræddersyet til operationsstuer.

- Ved arrangementet kan du opleve, hvordan vores ergonomiske belysningsløsninger kan forbedre produktivitet, sundhed, trivsel og effektivitet. Samtidig vil vi fortælle mere om, hvordan disse belysningsløsninger kan forbedre arbejdsmiljøet og patientbehandlingen, fortæller CMO i Chromaviso, Mette Kuhlmann Frandsen, og fortsætter:

- Samtidig kan du også høre mere om teknologien bag Avidicare's ventilationsløsninger, der er designet specifikt til operationsstuer, og om den problemfri integration af ultraren luft og energieffektive løsninger, der sikrer et sterilt og behageligt miljø for både patienter og sundhedsprofessionelle.

Ved arrangementet kan du på nærmeste hold opleve lys og ventilationssystemer i et autentisk hospitalsmiljø i et dertil indrettet showroom.

Akademisk program

Foruden muligheden for at gå på opdagelse i showroomet, hvor du som deltager kan opleve løsningerne i aktion, kan du samtidig også lade dig inspirere og blive klogere ved arrangementets akademiske program, som skydes i gang klokken 14:00.

På dagens akademiske program er forskellige emner på agendaen. Her vil der blandt andet være oplæg fra:

-         OrthoCenter Malmö, som er en ledende ortopædisk klinik

-         Q-bital Healthcare Solutions, som er en førende global leverandør af fleksibel klinisk infrastruktur og tjenester

-         Ecophon, som udvikler, producerer og markedsfører akustiske paneler, baffler og loftsystemer

-         Chromaviso, som vil fortælle om lyset og øjet og hvorfor det påvirker vores sundhed

Arrangementet finder som nævnt sted den 16. maj 2024 i Medicon Village i Lund, Sverige. I løbet af dagen kan du booke en rundtur i showroomet og derefter tage plads til det akademiske program klokken 14:00.

Læs mere, gå på opdagelse i programmet og book en billet til dagen her

CareNet bidrager ikke direkte i afviklingen af dette event, men vi er glade for at kunne stille vores kommunikationsplatform til rådighed for vores medlemmer – til gavn for aktører og interessenter inden for sundheds- og velfærdsteknologiområdet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.