Virksomheden MediComb leverer et informationssystem, der bl.a. giver plejepersonalet et overblik over bivirkningerne ved mange samtidige lægemidler. Problemer i medicineringen – især for ældre – er en hyppig årsag til sygdom og indlæggelse og koster – udover en forringet livskvalitet – samfundet mange penge. 740.000 danskere får mere end 6 lægemidler, og nogle får helt op til 28. Effekten af de mangesamtidige lægemidler kan være svær at overskue, og eventuelle sammenfaldende bivirkninger opdages oftest først, når det er gået galt. Plejepersonale har den tætte kontakt med medicinbrugerne og kan derfor opspore konsekvenser af medicineringen tidligt med den information, som MediComb stiller til rådighed.
MediCombs system overskueliggør store mængder af medicininformation som kan forbedre medicinhåndteringen fra en lang række kilder, herunder også indlægssedler, forskellige vejledninger og tidligere utilsigtede hændelser. Systemet kan skræddersys til forskellige brugergrupper og bl.a. andet udvælge informationer ud fra medicinbrugerens køn, alder osv., så sundhedspersonale altid kun får relevant information. Systemet er mobilt, såfremt det anvendes på mobil, tablet eller bærbare computere, og informationen kan derfor være tilgængelig, hvor som helst, når som helst.
Nye muligheder i samarbejdet
MediComb blev en del af CareNet-netværket 1. oktober. Direktør i MediComb Henrik Reiche fortæller om det nye medlemskab af CareNet:
- I et forretningsperspektiv har vi brug for at blive pejlet hen i det rigtige netværk, og vi har set på flere oplagte muligheder. Vi er naturligvis optaget af at komme i dialog med beslutningstagere fra kommunerne, der på sigt skal investere i vores system. Og der virker CareNet – og Teknologisk Instituts øvrige kompetencer oplagte.
Det vi brænder for, og det vi som virksomhed kan bidrage til, er at medicinbrugere i Danmark får den rette medicin. Det er et problem for det danske samfund – og for ældre mennesker især, at patienter kan opleve unødige konsekvenser af den medicin de får. Ene og alene fordi det er så vanskeligt at få et overblik over mange samtidige lægemidler. Og der har vi hos MediComb løsningen; et værktøj der gør, at sundhedspersonalet kan få et overblik over medicineringen af den enkelte borger og derved sikre at borgeren – og medicinbrugere får en mere korrekt medicinering. Det sparer penge, men det giver også en bedre livskvalitet, forklarer Henrik Reiche.
Og det er ikke kun MediComb, der glæder sig over den nye relation. Seniorkonsulent ved Teknologisk Institut og netværksleder i CareNet Anders Lyck Fogh-Schultz fortæller om det nye samarbejde med MediComb:
- MediComb har en spændende profil og et stærkt produkt. Vi glæder os til samarbejdet og i det hele taget følge MediCombs spændende færd fremover. Deres unikke produkt kan ideelt set være med til at afhjælpe et stort og tungt samfundsmæssigt problem, nemlig følgerne og bivirkningerne ved en række samtidige lægemidler især hos patienter ved multimorbiditet, ja i det hele taget patienter, der behandles for flere livsstilssygdomme samtidigt. MediCombs informationssystem udmærker sig netop ved, at det stiller tilgængelig information til rådighed på en ny og brugbar måde. Det handler om at gøre viden tilgængelig for alle – både patienter, sundhedspersonale og læger.
MediComb er desuden en del af projektet Patient@Home, der som Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt sætter fokus på nye teknologier og services i den offentlige sundhedssektor.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.