Stigende problemer med at rekruttere nok personale
Langt størstedelen af landets kommuner står allerede nu over for store udfordringer med at rekruttere nok medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet. Det betyder, at der mangler hænder til at hjælpe, pleje og yde omsorg for blandt andet de ældste borgere.
En undersøgelse blandt landets kommuner, som Teknologisk Institut har udarbejdet i samarbejde med CareNet og Danish.Care i 2022, viser at hele 97,5 procent af landets kommuner oplever, at de har problemer med at rekruttere personale nok til omsorgsfagene. Det er en stigning på omkring 6 procent i forhold til 2021.
Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder ved Teknologisk Institut, har tidligere udtalt sig omkring denne problematik:
- Undersøgelsen viser, at kommunerne i disse år har svært ved at få hænder nok til at varetage opgaverne. Det er egentlig ikke noget nyt problem, men problemet er bare ikke blevet mindre – tværtimod. Den nye undersøgelse viser dog også, at kommunerne i langt højere grad har fået øjnene op for, at teknologien kan hjælpe.
Undersøgelsen har kigget nærmere på kommunernes anvendelse af velfærdsteknologi i 2022, og hvilke oplevelser og erfaringer brugen af teknologien har givet, og den kan findes i sin helhed her.
Kan robotter og teknologi redde et sundhedssystem under historisk pres?
Da TV2 News stillede Birgitte Østergård Sørensen dette spørgsmål live fra euRobotics aisbl European Robotics Forum 2023, var hendes korte svar: JA!
- Vi har allerede mange teknologier, der kan aflaste - selvom vi må vente nogle år endnu på, at robotter som dem fra PAL Robotics kan overtage praktiske opgaver fra personalet på sygehuse og plejehjem, så der bliver tid til den nære patientpleje, fortæller Birgitte Østergård Sørensen og fortsætter:
- At robotter har et stort potentiale til at aflaste sundhedspersonale, blev bevist, da ROPCA vandt begge de to hovedpriser på European Robotic Forum i går aftes med deres robot til gigtscanning. Stort og velfortjent tillykke!
Kommunerne kigger mod teknologien
Kommunerne der deltog i undersøgelsen var heller ikke afvisende for at bruge teknologi til at afhjælpe personalemanglen - hverken nu eller i fremtiden. Hele 85 procent af kommunerne overvejer at anvende øget brug af teknologi for at afhjælpe personalemanglen, og ingen har svaret, at de slet ikke overvejer at bruge teknologien meget mere i fremtiden.
Webinar: Nye multifunktionelle løsninger til plejen og hospitaler
Kom med d. 10. maj, når CareNet sætter fokus på en af de helt store tendenser i sundhedssektoren, nemlig de multifunktionelle produkter.
CareNet-medlemmerne Alcyon og ByLink arbejder blandt andet med multifunktionelle borde, der, på hver deres måde, kombinerer flere funktioner. De multifunktionelle borde kræver ikke tid til implementering. De ruller direkte ind og understøtter konkrete behov, der er identificeret i samarbejde med sundhedsfaglige på hospitaler og i plejen.
Læs mere om webinaret og find tilmeldingslinket her.
Artiklen er baseret på tal fra en analyse fra KL.
KL er medlem af CareNet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.